Ændring af medarbejdervilkår i USA’s techbranche udfordrer det danske arbejdsmarked
- Grith Okholm Skaarup
- for 5 dage siden
- 8 min læsning
Når techgiganterne hidtil har skruet op for medarbejdervilkår, har den danske techbranche oftest blindt lagt sig i slipstrømmen af initiativer. Nu går tendensen både politisk og i industrien i ny retning og udfordrer det arbejdsmarked, vi kender – også herhjemme.
Af Grith Okholm Skaarup
Tendensen i amerikansk industri og politik går i retning af at skrue ned for medarbejdervilkår inden for bl.a. fjernarbejde, sundhedsordninger og mangfoldighed. Når vi før har set skift fra USA, har det danske arbejdsmarked og branchen hidtil fulgt trop.
Nye skilleveje i konkurrencen om at tiltrække talent
I kølvandet på det tætte parløb mellem tech og politisk ledelse efter valget i USA, ser vi både ændringer i fokus og medarbejdervilkår i de politiske tiltag og i de benchmark-lister, som de største techvirksomheder bruger i arbejdet til medarbejderrekruttering. Her er det relevant at se på, hvad de har tonet op og ned, hvordan temperaturen er politisk og på tiltagene nu, og hvordan forandringerne flugter med, hvad medarbejderne ønsker og går efter. Tendenser, der påvirker det danske arbejdsmarked og techbranchen i Danmark – og den kurs, der vil blive fulgt herhjemme. På mange måder står vi ved nye skilleveje og valg i konkurrencen om at tiltrække og tilknytte talent, som ikke bare er branchebestemte, men har påvirkninger ind i både arbejdsliv og samfundsformer, socio- og geopolitik.
Tendens til at techbranchen dykker i attraktivitet
Analysen Glassdoor – ’50 Best Places to Work’ dækker USA og UK, og er baseret på anonyme medarbejderanmeldelser af virksomheders præstation på forskellige parametre som arbejdsmiljø, arbejdsforhold, løn og muligheder for karriereudvikling. Her viser tal fra 2025 skift ift. industrier, hvor techbranchen stadig topper med flest firmaer på listen overordnet, men samtidig tegner en fortsat dykkende tendens i attraktivitet år efter år. I en tid, hvor techindustrien boomer i AI-kapløb og politisk opbakning, er kun tre rene tech-virksomheder i medarbejdernes top ti med Nvidia, Microsoft og MathWorks. Google er den eneste virksomhed, der sammen med topscoreren Bain & Company hvert år har været med på listen, hvis udfald derfor ikke er givet, som vi ofte kender det fra lignende analyser herhjemme, hvor de største virksomheder altid topper - ofte hjulpet frem af store PR-maskiner og marketingbudgetter.
Eneste techvirksomhed i top i 2025 er Nvidia, trods et historisk aktiefald i første del af 2025, som altså ikke har influeret på firmaets position i top tre som den mest attraktive virksomhed. Et billede, der også var tydeligt i 2024 på Fortune’s ´100 Best Companies to Work For´, hvor Nvidia toppede som bedste tech-arbejdsplads - bl.a. for at have fastholdt medarbejdergoder på områder, hvor Google og Meta havde skåret ned, hvilket for dem resulterede i et styrtdyk på tilfredshed og ranking i analyserne.
Medarbejdervilkår er blevet politiske magtfaktorer
Derudover påvirker USAs politiske klima med ´America First´-strategien internationale handelsaftaler og økonomisk stabilitet særligt for danske eksportvirksomheder med amerikanske partnere og datterselskaber. Ifølge DI skete der efter valget i USA en fordobling ift. sidste år med 39% af danske eksportvirksomheder, der ser handelskrig som en væsentlig usikkerhedsfaktor. En usikkerhed, der også kan få virksomhederne til at revurdere deres omkostningsstrukturer – herunder investeringer i medarbejdergoder som sundhedsordninger og fleksible arbejdsformer. I kølvandet på nye politiske, ledelsesmæssige og globale strømninger og de lister og undersøgelser som techvirksomhederne anvender i konkurrencen om at tiltrække og tilknytte talent, ser vi de første ændringer, som også vil influere på det danske arbejdsmarked.
Toptendenser i medarbejdervilkår
Blandt toptendenserne for medarbejdervilkår og ditto behov, ligger især fjernarbejde, fleksibilitet, sundhed og trivsel – som står overfor radikale ændringer.
Tendens #1 Fjernarbejde øger ifølge medarbejderne trivsel, fleksibilitet og oplevelsen af autonomi, engagement og ejerskab, der er blandt de mest tungtvejende behov fra medarbejderne – alt imens tendensen politisk og i branchen går mod en tilbagerulning på området.
Tendens #2 Sundhed sker gennem frisættelse af medarbejderne til selv at øge sundhed og trivsel og ikke fra virksomhedskontrollerede indsatser. Det viser flere forskningsstudier. Behovet for fokus på sundhed er fortsat stort og erkendt, men metoden skal ændres. Samtidig er sundhedsområdet generelt politisk og ledelsesmæssigt i tilbagetog.
Tendens #1 Fjernarbejde bidrager til trivsel og fleksibilitet
Fleksibilitet og mulighed for fjernarbejde har siden covid i 2019 toppet listerne for at tiltrække og tilknytte talent – og samtidig ligget i top som det medarbejderne ønsker fra en attraktiv virksomhed. Med Trump-administrationens Return-to-Office (RTO)-påbud blev der i begyndelsen af 2025 udstedt ordrer om, at føderale ansatte skulle vende tilbage til fysiske kontorer. Anført af Elon Musk, der gentog rundskrivningen fra X-strategien med overskriften ”remote work is no longer available” til alle medarbejderne og krav om at møde fysisk op på kontoret fem dage ugentligt – eller betragte sig som afskediget. Historisk har lignende påbud ført til lavere arbejdsmoral, øget stress og højere medarbejderomsætning, især blandt dem, der har værdsat fleksibiliteten ved fjernarbejde.
Flere techmedarbejdere i regeringsværket havde set skriften på væggen og med en fortsat arbejdsløshed i bund i branchen, vil vi kunne forvente at se endnu flere skift til langt mere lukrative vilkår i private virksomheder, hvilket igen kan forringe arbejdskraften i det offentlige på techområdet. For det er fortsat ikke jobs, men engagement, der mangler, når virksomhedernes vilkår ikke flugter med medarbejdernes.
Tendensen, der også har bredt sig i private virksomheder, har været støt stigende i en årrække og var nærmest symbolsk, da fjernarbejdets fader, Zoom, i 2023 besluttede at kalde medarbejdere inden for en radius af 80 km. tilbage på kontoret. Også flere andre af de techvirksomheder, der ellers gik forrest for fjernarbejde, har skåret på fleksibiliteten. Herunder Google og Amazon og før dem i 2022 Apple, hvis krav om tre obligatoriske mødedage gav prompte respons fra medarbejderne i bevægelsen Apple Together – med åbent brev til ledelsen med kritik af Apples ufleksible arbejdsforhold.
Fjernarbejde er godt for forretningen og skidt for videndelingen
Tendensen er allerede slået tydeligt igennem i Danmark, hvor flere virksomheder også har trukket mulighederne tilbage efter covid, bl.a. Joe & the Juice og senest Novo Nordisk, som har indført krav om fysisk tilstedeværelse ovenpå store aktiefald og meldinger om nedskæringer.
Det på trods af, at en lang række studier herhjemme har understøttet de positive effekter af fjernarbejde. I studiet ´Crises and entrepreneurial opportunities: Digital social innovation in response to physical distancing´ fra Aarhus Universitet 2022, fremhæves de positive effekter ved fjernarbejde som afgørende for forretningsmæssig succes, hvor det bl.a. giver mere effektive og innovative virksomheder end dem, der sender medarbejderne tilbage på kontoret på fuld tid. Studier fra 2024 fra bl.a. den amerikanske Kellogg School of Management har dog også identificeret flere udfordringer ved fjernarbejde, særligt videnstab, når medarbejderne ikke mødes og arbejder fysisk sammen og lærer fra hinanden, hvilket især har negative effekter på den yngste generation af medarbejdere.
Flere tiltag for at få medarbejdere ind på kontoret
I 2024 lavede Dansk Industri medlemsundersøgelsen ´Future of Work´ af danske virksomheder og fandt, at af de 88 %, der i dag tilbyder hjemmearbejde, har 65 % nu valgt at investere i at gøre det mere attraktivt for medarbejderne at komme ind på kontoret fremfor at arbejde hjemme. Det sker bl.a. ved at sørge for mere attraktiv indretning og bedre vilkår på arbejdspladsen, flere sociale aktiviteter og øgede krav om fysisk fremmøde og onboarding. Ifølge undersøgelsen er muligheden for hjemmearbejde også for 21 % kun tilgængelig ved særlige omstændigheder, og når det er aftalt med leder.
International Workplace Group (IWG) kom også i 2024 ud med en undersøgelse, hvor svarene lød, at hybridarbejde forbedrede 68 % af medarbejdernes overordnede sundhed og søvn, mens et godt stykke over halvdelen øgede deres fysiske bevægelse og fik bedre madvaner. Ligesom den generelle trivsel og stressniveauerne var langt bedre end normen hos de de godt 1000 adspurgte medarbejdere på hybridvilkår. Undersøgelsen viste også, at otte ud af ti medarbejdere følte sig mindre udmattede, stressede og bekymrede ved at kunne arbejde delvist hjemmefra, mens 86 % pegede på en bedre balance i arbejds- og livsdesign, der rustede dem til bedre at håndtere løbende, daglige udfordringer.
Tendens #2 Sundhed gennem frisættelse, ikke kontrol
På sundhedsområdet er der fra start sendt et klart politisk signal, da Trump på dagen for sin præsidentindsættelse trak støtten til en lang række sundhedsinitiativer og samarbejder. Herunder, som ved hans sidste præsidentperiode, WHO-støtten, (World Health Organisation), hvor USA ellers er den største bidragsyder med 16-18% af organisationens midler. Derudover støtte til ikke nationale sundheds- og velgørenhedsorganisationer og projekter samt tilbagetrækning af sundhedsprogrammer, der arbejder for bredere kønsidentiteter og minoritetsbehov. Ligesom han gentiltrådte The Geneva Consensus, der bl.a. har fokus på at afvise international ret til abort, som Biden-administration eller havde trukket sig fra.
Op til valget i 2024 har fokus på sundhed gennem sundhedstiltag, -forsikringer, og trivselsordninger været en vigtig og central del af de fleste tech-virksomheders kompensationspakker som en måde at tiltrække og fastholde top-talenter på. En tendens, der efter valget i 2024 nu peger på, at flere techvirksomheder i USA skærer ned på deres sundhedsfokus og læner sig op af den politiske linje på feltet med en årsagsforklaring om økonomisk usikkerhed og pres for at reducere omkostninger. Hidtil har estimatet dog lydt, at virksomheder, der globalt brugte 61,2 milliader dollars på sundhed i 2021 ville vækste omkostningerne til 94,6 milliarder dollars i 2026.
Sundhedsordninger øger ulighed
Også i danske virksomheder og techbranchen herhjemme er sundhedsforsikringer og sundhedstilbud de sidste år eksploderet og stadig udbredte, omend i mindre omfattende grad end i USA, hvor sundhedssystemet er båret af det private. Alligevel har tendensen i Danmark med private forsikringer og sundhedspakker vist lignende tendenser til at skabe større samfundsmæssige skel mellem dem, der har adgang til sundhed gennem deres arbejdsplads, og dem, der ikke har. En tendens til øget privatisering og ulighed, der ifølge det offentlige sundhedssystem og Den Nationale Sundhedsprofil kun er i fremdrift og går imod den danske velfærdsmodel for lige adgang til sundhed. En tendens, der igen er udsprunget med inspiration fra sundhedstilbud i store amerikanske virksomheder med techindustrien i front.
Sundhed uden firmafabrikerede one size fits all-ordninger
I bogen Business Bullshit gennemgår forfatter og professor fra University of London André Spicer bl.a. studier fra hhv. Oxford, Harvard og Stanford, der har vist ingen eller meget ringe effekt af de mange investeringer i sundhedsfokus, når de er kommet fra virksomhederne. Uanfægtet om det er hjælp til mental sundhed, stress, søvnløshed eller rygestop, er der et anerkendt behov, men ikke fremgang eller ligefrem tilbagegang, når initiativerne er foranlediget af virksomheden. Konklusionen lyder, at det, der virker til at øge medarbejdersundheden, i stedet er at forbedre lønvilkår, sikkerhed i ansættelser, fleksibilitet og autonomi over arbejdstid og muligheder for udvikling og mentoring. Anbefalingen fra Spicer er at rydde op i det, der stresser medarbejderne - som unødigt komplicerede systemer, dårligt trænede ledere og i nogle tilfælde ineffektive sundheds- og trivselstiltag. Sundhed kommer dermed snarere gennem frisættelse af medarbejderne ved at give plads til at skrue op for sundheden i et tillidsdrevet helhedsfokuseret livs- og arbejdslivsdesign og ikke via firmafabrikerede one size-fits all-ordninger.
Ændringer i medarbejdervilkår globalt og i Danmark
Konklusionerne i disse undersøgelser peger alle i retning af, at frihed, fleksibilitet og selvbestemmelse har stor betydning for medarbejderes trivsel. Det kan skabe et øget pres for, at de enkelte virksomheder også i Danmark, og i en stadig hårdere konkurrence, lytter mere til, hvilke medarbejdervilkår, der er værdifulde for netop deres medarbejdere – frem for blot at lægge sig i slipstrømmen af tendenserne fra USA.
Grith Okholm Skaarup, ledelsesekspert, Humtech
Grith Okholm Skaarup formidler og rådgiver om trends i fremtidens lederskab og arbejdsliv og som ekspert og keynote speaker om menneskelige behov i teknologiske forandringer.
Hun er medlem af flere bestyrelser og aktiv i ledelsesrådgivning, workshops, foredrag og som kommunikationsstrateg og journalist i artikler, podcast, radio og TV.
Grith Okholm Skaarup har været leder og rådgiver gennem 25 år i det private erhvervsliv og er en flittigt anvendt keynote og underviser på universiteter og business schools. Hun har en kandidat i kommunikation og en efteruddannelse som journalist.
Book foredrag om AI og mennesker
Vil du være klogere på menneskelige behov i den teknologiske tidsalder? Så kan du booke aktuelle og skræddersyede foredrag og workshops med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup her eller finde alle ydelser samlet her.
Vil du læse eller bidrage til det digitale medie Humtech Impact?
Humtech Impact er journalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder, audio og video og skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech.
CO-Lab og bidrag
Det digitale medie Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Ideer til artikelbidrag, lyd eller video kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto via bidragsformularen her.
