top of page
  • Forfatters billedeBenedikte Holst

Humtech tester Scite.ai til akademisk indsigt og research



Arbejdet med akademisk research forudsætter et overblik over eksisterende viden, som kræver indgående indblik i aktuel forskning, tendenser og uudforskede områder. Humtech har sat sig for at undersøge, hvordan AI kan hjælpe i den proces.


Af Benedikte Holst


En udfordring i researcharbejdet er, at mange forskningsfelter overlapper hinanden uden tydelige grænser. Det kan fx. være forskning i menneske-maskine-interaktion, der både inkluderer psykologi, filosofi og mere tekniske videnskaber. Derfor kan det være svært at gennemskue hvilke tendenser og discipliner, der er mest relevante og hvordan enkelte publikationer modtages i forskningskontekst.


Et af de værktøjer er Scite, som er udviklet netop som researchværktøj til akademisk brug.


Scite kan fx. bruges til at effektivisere de indledende faser i et studie- eller forskningsprojekt. Det kunne være en forskningsansøgning eller undersøgelse ifm. videnskabsjournalistik, som er nogle af de felter Humtech arbejder med.


Scites fem kernefunktioner

Værktøjet Scite har fem kernefunktioner, der har til hensigt at formindske arbejdsmængden og give bedre søgeresultater.


1. Smart Citations: Scites søgeassistent lader dig søge på enten specifikke referencer eller hele sætninger, fx: “summarize research investigating user’s emotional attachment to social chatbots. Include most common findings, contradictions, methodologies, and gaps in research.”

2. Visualiseringer: Scite kan generere et visuelt overblik over, hvordan de fremsøgte referencer relaterer sig til hinanden

3. To plugins: Scite tilbyder et browserplugin, som kan anvendes i søgedatabaser såsom Web of Science og Google Scholar, og derudover et plugin til dit eget Zotero bibliotek. Du kan altså anvende kategoriseringer uden at være på selve sitet.

4. Referencechecks: Scite detekterer om en publicering er blevet trukket tilbage, så du ikke risikerer at referere til ugyldige kilder.

5. Dashboards: Du kan konstruere dashboards tematisk og lade Scite notificere dig om relevante nye referencer.


Ved hjælp af smart citations genereres et resumé, som underbygges med relevante citater og kildehenvisninger. Derudover kategoriseres citater som hhv. supporting, mentioning eller contrasting alt efter behovet, hvilket kan justeres i indstillinger. Derved bliver den enkelte publikation sat ind i en kontekst, på en måde som på én og samme tid giver overblik- og indblik i feltet. Scite er testet i forbindelse med en forskningsansøgning, hvor det har været en hjælp til at reducere den arbejdsmængde, der ellers er forbundet med et litteraturreview, som kan inkludere screening af flere hundrede artiklers abstracts, nøgleord etc. Dermed minimeres risikoen for subjektive kategorifejl og manglende opmærksomhed fx pga. bias eller ufrivilligt manglende kendskab til relevante referencer og forskningsfund.



Humtech anbefaler Scite

Et værktøj som Scite trækker færre veksler på brugerens kognitive kapacitet og reducerer arbejdsmængden på et område, hvor det kan være lidt af en uriaspost at komme gennem store datamængder og research. Gennem ‘Smart citations’ får man mere kvalificeret indhold hurtigere. Referencechecks sikrer, at det kun er gyldige, aktuelle forskningsresultater, der bliver anvendt, hvilket kan være en klar fordel ift. den hastighed, som der er inden for meget forskning. Især inden for et forskningsfelt som menneske og maskine, som var det område, vi introducerede Scite til at undersøge og hjælpe med.


Derudover er elementerne til visualisering og dashboardet en hjælp til at skabe et overblik eller kunne bruge resultater til videre brug i fx præsentationer. Det er også et plus, at Scite ikke isolerer sig om sig selv, men sikrer plugins til andre etablerede kanaler til at søge forskningslitteratur, og at man kan installere et plugin i sit eget bibliotek.


Humtech er ikke færdig med at teste og bruge Scite og hermed er anbefalingen givet videre til andre researchhoveder. Du finder Scite her: https://scite.ai/home.



Book foredrag om AI og mennesker

Vil du være klogere på menneskelige behov i den teknologiske tidsalder? Så kan du booke aktuelle og skræddersyede foredrag og workshops med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup her eller finde alle ydelser samlet her


Vil du læse eller bidrage til det digitale medie Humtech Impact? 

Humtech Impact er journalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder, audio og video og skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech. 



CO-Lab og bidrag

Det digitale medie Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Ideer til artikelbidrag, lyd eller video kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto via bidragsformularen her.


bottom of page