CBS-professor Mikkel Flyverbom i en samtale med Humtech-stifter, Grith Okholm Skaarup - om techgiganter, regulering og dataetik.
Af Steen Nedell Christensen
Ville du nogensinde gå i supermarkedet og købe en færdigret, hvis du ikke på pakken kunne læse
dig frem til, hvad den indeholder? Nej, vel? Hvorfor er det så, at vi lader tech-giganterne give os løsninger til f.eks. sociale medier, men accepterer, at vi ikke kan få indblik i, hvad de indeholder, og hvad de lagrer af information om os?
Det spørger Mikkel Flyverbom, der er professor ved CBS og leder af forskningsplatformen Digital Transformation, om i podcasten Aftryk, hvor han taler med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup om den teknologiske udvikling, og hvordan man skal sikre sig mod, at de store tech-virksomheder udnytter den magt, de sidder med. ”Lige nu lever vi i en tidsalder, hvor der er en fuldstændig uset asymmetri mellem, hvad de ved om os, og hvad vi ved om dem. Det er noget, vi normalt ikke accepterer. Du kan jo ikke forestille dig en kemikalievirksomhed, der sagde nej, vi kommer aldrig til at fortælle jer, hvordan vi laver vores kemikalier. Vi kommer aldrig til at fortælle jer om, hvad vi udleder i søerne rundt omkring os. I kan ikke få indblik i vores produktion,” siger Mikkel Flyverbom.
Virksomheder har fået fripas
Mikkel Flyverbom mener, at de store teknologi-virksomheder har fået et fripas, som ikke findes i
andre brancher. Det er bl.a. sket, fordi de er opstået i USA, hvor der ikke har været fokus på at
regulere dem.
Grith Okholm Skaarup efterspørger også mere alment udbredte retningslinjer for, hvad den
almindelige forbruger skal være særligt opmærksom på i forhold til at dele oplysninger på
internettet. Mikkel Flyverholm fortæller, at man skal være opmærksom på, hvem man deler sine
oplysninger med. Installerer man en app, kunne det være oplagt at spørge sig selv, om den skal
have adgang til oplysninger om dine venner, til dit kamera og indholdet på din telefon.
”En af konsekvenserne ved, at du ikke kan flytte data fra Facebook, er, at konkurrenter ikke kan komme ind på markedet, fordi der ikke er nogen mulighed for at få kunder over på en anden platform. De hænger fast på Facebook” - Mikkel Flyverbom
Dine data sidder fast hos Facebook
Han tvivler dog på, at reguleringer på området vil komme til at ske pga. forbrugernes adfærd.
”Vi ser det på andre områder – f.eks. folk, der bliver trætte af Danske Bank, men de fleste bliver hængende, fordi det er bøvlet at skifte bank, og det er endda sværere at skifte Facebook ud med noget andet. Du kan faktisk ikke få dine data ud af Facebook. De sidder fast der,” siger han.
Og han betegner det som et problem, at man ikke kan flytte sine data med til f.eks. en ny aktør på markedet for sociale medier.
”En af konsekvenserne ved, at du ikke kan flytte data fra Facebook, er, at konkurrenter ikke kan komme ind på markedet, fordi der ikke er nogen mulighed for at få kunder over på en anden platform. De hænger fast på Facebook”, siger han.
”Det er meget nemt at blive fanget og bruge timelangt spild af tid på Instagram eller andre medier. Det handler om, at vi skal være opmærksomme på, hvad vi bruger vores tid på, og hvem vi deler vores billeder med. Vi skal stadig blive bedre til at navigere i teknologien”
- Mikkel Flyverbom
Har forbrugerne været for naive?
Grith Okholm Skaarup er enig i, at forbrugerne har svært ved at stille krav til tech-giganterne, og at
man skal være mere bevidst om, hvad man deler af information. Måske har brugerne af de
forskellige sociale medier været for naive i begyndelsen, hvor de ikke tænkte på, hvor meget
information de overlod til firmaerne.
Mikkel Flyverbom opfordrer til, at man også holder øje med, hvor meget tid man bruger foran
skærmen. ”Det er meget nemt at blive fanget og bruge timelangt spild af tid på Instagram eller andre medier. Det handler om, at vi skal være opmærksomme på, hvad vi bruger vores tid på, og hvem vi deler vores billeder med. Vi skal stadig blive bedre til at navigere i teknologien”, siger han, og påpeger også, at han er meget opmærksom på, at vi ikke bidrager til den ‘larm’, der er ift. bl.a. SoMe og den konstante synlighed og tilgængelighed.
“Tid er den mest knappe ressource, vi har i dag, og som vi derfor skal værne om og forpagte, så godt vi kan. Ikke bare for os selv, men netop ift. et mere medmenneskeligt perspektiv. Hvornår støjer vi med det, vi deler. Splitter mere end vi samler. Hvornår skaber vi forbundenhed og fællesskab?" - Grith Okholm Skaarup
Teknologibevidsthed om tidsrøvere på telefonen
Grith Okholm Skaarup mener også, at tid er den mest knappe ressource, vi har i dag, og som vi derfor skal værne om og forpagte, så godt vi kan. Ikke bare for os selv, men netop ift. et mere medmenneskeligt perspektiv, påpeger hun. “Hvornår støjer vi med det, vi deler. Splitter mere end vi samler. Hvornår skaber vi forbundenhed og fællesskab.
Eller hvornår er det bare larm, som Mikkel Flyverbom rammende beskriver det i vores samtale i Aftryk”, siger Grith Okholm Skaarup. Rent praktisk har hun selv slået alle notifikationer fra og slettet SoMe-apps fra mobilen og modtager kun de mest relevante opdateringer på sin telefon i ét dagligt resumé. De sociale medier er kun tilgængelige fra computeren, og telefonen er altid på lydløs og i længere perioder indstillet til tilstanden Fokus, så
folk er opmærksomme på, at hun ikke svarer. Og så skal hun til at gå med ur, forklarer hun, for det
er den største ‘tidsrøver’, når hun skal se på telefonen, hvad klokken er, og så pludselig finder sig
selv i mailboksen eller i gang med at læse en artikel, der godt kunne vente.
Det offentlige skal regulere virksomhederne
Mikkel Flyverbom mener, at der skal offentlig regulering til for at få løst udfordringerne med tech-
giganterne. Det går fremad, og vi bliver både mere reflekterende og kloge på, hvad vi skal gøre, men løsningerne på det strukturelle og kommercielle plan skal komme fra et andet sted.
Det er politik, institutioner og andre håndtag, vi kan dreje på som samfund og via internationale
organisationer, som kan løse tværgående og store problematikker. Den opfattelse af, at det er et
politisk ansvar, deler Grith Okholm Skaarup, men peger på, at politik og forbrugeradfærd jo også nogle gange går hånd i hånd. “Så hvis vi som forbrugere ville stille større krav, ville tingene måske også gå hurtigere”, siger hun.
Fuldstændig guddommeligt internet
Grith Okholm Skaarup peger på de mange fordele, der også er at hente digitalt: “Det handler jo ikke om at være for eller imod teknologi og digitale forandringer, for de er kommet for at blive. Teknologi redder jo også liv og gør rigtig meget godt. Det handler derimod om, at vi som mennesker, og især mennesker med magt og indflydelse på området, bliver mere bevidste om, hvilken rolle teknologierne, digitale tilbud og sociale netværk spiller i vores liv. Hvordan vi bruger
dem, hvordan vores børn bruger dem, og hvordan vi bruger dem sammen,” siger Grith Okholm Skaarup. Som med færdigret-analogien er der også nogle retningslinjer for det gode måltid. Vi spiser ikke hvad som helst, og vi har også et vist kodeks for, hvordan vi spiser og indtager et måltid sammen.
På samme måde kunne vi med vores digitale forbrug være mere bevidste om, hvad vi digitalt tager ind og samtidig sørge for, at vi løbende hjælper hinanden med at navigere i overflødighedshornet på sidelinjen. Så vi ville være mere bevidste om, hvor meget der var indtag af tomme kalorier, og hvor der rent faktisk var nogle gode hapser af værdi, siger Grith Okholm Skaarup. "Et andet problem, når vi nu taler mad og opmærksomhed er, at rigtig mange indtager deres måltid i selskab af teknologi i stedet for andre mennesker. Hvis opmærksomheden er rettet mod en skærm, hvad enten det er et fjernsyn eller en telefon, så sanser vi ikke maden, og vi mærker heller ikke vores behov ift. om vi fx. er mere mætte eller sultne. For små børn betyder det, at de spiser for lidt, mens voksne med skærmselskab ofte overspiser" siger Grith Okholm Skaarup.
"For en nysgerrig person er internettet fuldstændig guddommeligt i den forstand, at det giver adgang til og mulighed for at undersøge hvad som helst" - Mikkel Flyverbom
Mikkel Flyverbom peger dog også på de mange lyspunkter i de digitale forandringer:
”Der er masser af former for diversitet, der er blevet tilgængelig. Du kan – uden at betale for det –
få Spotify med adgang til fantastisk musik, du kan se serier, dokumentarer og meget andet på nettet.
Der er informationsrigdommen, kulturelle tilbud og selvfølgelig nye måder at kommunikere på og
være kreativ på. Instagram er både kommercielt og et sted, der er superkreativt, der giver adgang
til billeder og ideer, som man ikke havde før. For en nysgerrig person er internettet fuldstændig
guddommeligt i den forstand, at det giver adgang til og mulighed for at undersøge hvad som
helst,” siger han.
Se Aftryk 13: Mikkel Flyverbom - Når mennesket er centrum i techudvikling.
MØD MEDMENNESKET Mikkel Flyverbom.
Om aftryk i menneskelige behov i digitale forandringer og dataetik.
Samtale som rå masterclass med professor Mikkel Flyverbom og Humtech-stifter Grith Okholm Skaarup.
Aktuelle og skræddersyede oplæg til dig
Vil du være klogere på menneskelige behov i den teknologiske tidsalder? Så kan du booke aktuelle og skræddersyede foredrag og workshops med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup her eller finde alle ydelser samlet her.
Vil du læse eller bidrage til det digitale medie Humtech Impact?
Humtech Impact er journalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder og audio og er skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech.
CO-Lab og bidrag
Det digitale medie Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Artikelbidrag, lyd eller video kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto via bidragsformularen her.