top of page
  • Forfatters billedeEmma Marie Waterstone

Patienten i centrum



I LEO Pharma skaber inddragelsen af patienterne stor værdi. Blandt medarbejderne giver brugerinvolvering bl.a. en forståelse for, hvordan det er at leve med en sygdom, hvilket kan gøre arbejdet for medarbejderne mere håndgribeligt.


Af Emma Marie Waterstone

Klaas Venborg, der er tidligere Vice President i LEO Pharma, fortæller i en samtale med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup, hvor vigtigt det er, at der er fokus på patienternes liv og på derfor også at inddrage patienterne.

"Der foregår ikke én onboarding uden repræsentation fra en patientforening", lyder det. Medarbejderne i LEO Pharma skal forstå, hvordan det er at leve med en dermatologisk sygdom, hudlidelse, og hvilket stigma, der kan medfølge.


"Vi gør det til noget håndgribeligt for så mange medarbejdere som muligt i LEO Pharma, hvad det er, vi prøver at finde løsninger på" - Klaas Venborg


Patienterne kommer tæt på, fordi brugerbehovet betyder meget, og der er fokus på at lytte og give det værdi.

"Patienten i fokus og et samspil med patientforeningerne betyder bl.a. at de er med på ledelseskonferencer og med til onboarding. Vi gør det til noget håndgribeligt for så mange medarbejdere som muligt i LEO Pharma, hvad det er, vi prøver at finde løsninger på", siger Klaas Venborg


Involvering handler om at tage sig af kunderne

I følge Klaas Venborg er det vigtigt at tage sig god tid til kunderne og imødekomme deres behov. Derfor inviterer LEO Pharma også forretningen med ombord, når de udvikler og præsenterer dem for en betaversion i stedet for et færdigt produkt: "Lev med det, som er det et brugbart produkt", lyder det fra Klaas Venborg, som mener, at når LEO Pharma har inddraget kunden, er udbyttet brugbar feedback, som kan bruges til at udvikle videre ud fra.


"Vi skal tage os tiden til at huske at involvere, så vi er sikre på at skabe noget, der er behov for - og at det er noget, der har forretningsmæssig værdi ved at få forretningen med fra starten"

- Grith Okholm Skaarup


Stifter i Humtech Grith Okholm Skaarup påpeger også vigtigheden af at lytte og sikre ejerskab, så vi reelt skaber det, der er behov for: "Den her involvering, den handler også om fordybelsen i virkeligheden, at vi skal tage os tiden til at huske at involvere, så vi er sikre på at skabe noget, der er behov for - og at det er noget, der har forretningsmæssig værdi ved at få forretningen med fra starten" siger hun. Hun mener, at vi alt for ofte i tilstrækkeligt omfang glemmer at involvere de rette stakeholders og på de rette tidspunkter - og at vi risikerer at blive blinde på vores egne begrænsninger og bias, hvis vi ikke husker at være lydhøre og invitere andre ind. Der hvor det er meningsfuldt, understreger hun. For hun er også bevidst om, at involvering kan være en meget kompleks og krævende størrelse.


Data og brugerinvolvering

I forbindelse med involvering af patienterne fortæller Klaas Venborg også om data, og den værdi der ligger heri. Der ligger nemlig en kæmpe værdi i at læse og forstå data. Det handler bl.a. om indsigter i patienternes liv, vaner, påvirkning og mønstre. Kan man kombinere sin pharmavirksomhed med høstning af data, så står man godt i pharmabranchen, mener Klaas Venborg.

"Det er åben data som ikke kan hæftes til enkeltindivider, men som kan skabe indsigter, som er værdifulde for forretningen og for patienter... Men etikken og respekten for data kan man ikke sidde overhørig" - Klaas Venborg

Når vi træder ud af det pharma-specifikke miljø, er der tonsvis af data tilgængelig. Det er åben data, som ikke kan hæftes til enkeltindivider, men som kan skabe indsigter, som er værdifulde for forretningen og for patienter. Ligesom alle andre i branchen, er LEO Pharma naturligvis underlagt regler og restriktioner om at opbevare patienternes data fortroligt. Men etikken og respekten for data kan man ikke sidde overhørig, understreger Klaas Venborg.

Mød Klaas Venborg i Aftryk #19: Global transformation af HR og ledelse

OM AFTRYK i organisationsforandringer i ledelse og HR.

MØD MEDMENNESKET Klaas Venborg, tidligere Vice President i Leo Pharma.

Har din organisation inviteret dem, der bruger produktet, med fra start? Hvad investerer I for at forstå mennesket i den anden ende? Hos Leo Pharma er “patienten i fokus” ikke bare et slidt slogan på væggen, men en leveregel, der praktiseres og efterleves i mødet med patientforeninger og brugere.



Aktuelle og skræddersyede oplæg til dig

Vil du være klogere på menneskelige behov i den teknologiske tidsalder? Så kan du booke aktuelle og skræddersyede foredrag og workshops med stifter af Humtech Grith Okholm Skaaruher eller finde alle ydelser samlet her

Vil du læse eller bidrage til det digitale medie Humtech Impact? 

Humtech Impact er journalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder, lyd og video og skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech. 

CO-Lab og bidrag

Det digitale medie Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Artikelbidrag, lyd eller video kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto via bidragsformularen her.


bottom of page