For at besvare det spørgsmål dykker Humtech ned i en række filosofiske og psykologiske begreber. Med det afsæt kan vi bedre reflektere over, hvad det egentligt vil sige at være et menneske - og hvordan det påvirker vores egenforståelse, at vi i stigende grad skal interagere med kunstig intelligens.
Af Benedikte Holst
Vi skal se nærmere på det filosofiske begreb ’ontologi’ og på teorien om ’hybrid psykologi’. Naturvidenskabeligt kan vi beskrive mennesket som en kompleks organisme, der biologisk set, opfører sig i overensstemmelse med helt fundamentale lovmæssigheder. Vi ved fx hvad der foregår, når vi bliver sultne, søvnige, glade og gamle. Derudover er mennesket et sandhedssøgende- og meningsskabende væsen, med evnen ikke blot til refleksion, men også meta-refleksion. Vi er altså i stand til at forholde os kritisk til egne tanker, erfaringer og følelser.
Derfor kan man på sin vis betragte vores tendens til at stille ontologiske spørgsmål, som en naturlig afledt tilbøjelighed, fordi ontologi omhandler ’læren om det værende’, altså det vi ved er i vores livsverden. Vi ved fx. at der til vores livsverden hører biler, tyngdekraft, børn, klimaforandringer, følelser og internet. Og trods kulturel diversitet på tværs af kontinenter og generationer, ved vi altså noget om, hvad vi kan forvente, at den ’anden’ ved, når vi møder et medmenneske.
I mødet med en fremmed kan man godt forvente at denne ved, at man ikke kan gå på vandet, forstår hvorfor man smiler i nogle situationer, og at man bl.a. kan sende e-mails ved hjælp af internettet. Men hvordan forholder det sig, når vi møder en social chatbot? Hvorfor har vi skabt den og hvad kan vi forvente, at den ved og vil?
Hybrid psykologi kobler vores relation til omverdenen
Teorien om hybrid psykologi, grundlagt af Rom Harré og videreudviklet af Svend Brinkmann kan hjælpe os på vej i refleksioner over de spørgsmål. Hybrid psykologi adresserer relationen mellem det biologiske, meningsskabende menneske og dets fysiske såvel som sociale omverden. Nogle fænomener som fx. fordøjelse, tilknytning og reproduktion er biologiske betingede faktorer, der hører med til det at være et menneske. Men den adfærd, der knytter sig til de behov, er forhandlet på plads i de sociale og fysiske rum, der karakteriserer menneskers interaktion med hinanden og verden.
Fysiske artefakter konstrueres så til brug i vores sociale sfærer og kan derfor betragtes som forlængelser af vores tanker og behov. Oplagte eksempler er mobiltelefoner, bestik og raffineret sukker. Måden hvorpå vi adfærdsmæssigt anvender disse artefakter, forhandles på plads i det abstrakte ’sociale rum’, og dermed opstår en form for social ontologi. Vi ved altså, hvad man socialt og fysisk kan og bør, og hvad vi til en vis grad kan forvente af hinanden. Hvor hører den sociale robot hjemme i den relation mellem mennesker og omverden - og hvilke behov opfylder den?
'Fra naturens side er vi indrettet til, at bestemte neuroner i hjernen har som eneste formål at genkende og spejle andres emotionelle tilstand. Vi er altså skabt til at relatere os til hinanden.'
Mennesker er emotionelt styrede
Forskning har for længst klarlagt, at mennesket i vid udstrækning træffer emotionelt styrede valg, og derfor er det også smart, at vi fra naturens side er indrettet, så vi genkender andre menneskers emotionelle tilstand ved hjælp af bl.a. ansigtsmimik og kropssprog. Fra naturens side er vi sågar indrettet til, at bestemte neuroner i hjernen har som eneste formål at genkende og spejle andres emotionelle tilstand. Vi er altså skabt til at relatere os til hinanden.
Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at vi som mennesket skaber et kunstigt væsen, der også har til formål, at vi skal relatere os emotionelt til det. Alligevel afføder tendensen nogle fundamentale spørgsmål, som den spæde forskning på området allerede er i gang med at behandle.
Sårbare kan knytte sig uhensigtsmæssigt til sociale chatbots
Flere kvalitative studier har påvist, at mennesker som i dagliglivet oplever psykiske vanskeligheder ved at danne hensigtsmæssige sociale relationer fx I form af ensomhed, konkrete diagnoser, tilknytningsforstyrrelser el.lign. kan finde emotionel komfort ved at anvende en social chatbot. Og er det ikke meget godt, at ensomme får følgeskab, og at personer med tilknytningsvanskeligheder kan udvikle sig ved hjælp af kunstig intelligens?
Studierne viser imidlertid også, at mange oplever negative følger afledt af relationen til deres chatbot. Nogle brugere rapporterer sågar om situationer, hvor deres chatbot guider til selvskadende adfærd, som bl.a. flere eksempler fra Snapchats MyAI. Der også for særligt unge opleves som deres nye bedste ven, når den som den første på skærmen popper op og spørger til dem og deres behov. Når de selv navngiver den og fodrer den med det mest intime. Andre oplever chatbots som stærkt opmærksomhedskrævende og manipulerende. Med det resultat, at brugeren oplever dårlig samvittighed, stress og frustration. På grund af chatbottens menneskelignende karaktertræk kan det for nogle brugere være svært at skelne rationelt mellem deres egne og chatbottens behov. Med andre ord, er det for nogle mennesker ikke en umiddelbar kendsgerning, at kun mennesker har behov, ikke sociale robotter.
Spejling i sociale chatbots kræver øget bevidsthed og selvindsigt
Menneskets forhold til sociale chatbots rækker altså dybt ind i vores naturlige trang til medmenneskelig forbindelse, forståelse og relationer. Vi interagerer naturligt med det eller dem, der kan spejle vores følelser og behov. Men selvom chatbots kan opfylde disse behov for visse mennesker, er der flere filosofiske og psykologiske overvejelser at gøre sig, når relationen til social, kunstig intelligens, også viser sig at forårsage ontologisk forvirring med negative emotionelle konsekvenser til følge.
'Den kunstige sociale intelligens, som den der repræsenteres i en social chatbot, er snarere en spejling af menneskets sociale sfære ud fra det behov, der i første omgang var for at designe den. Med andre ord skabt af mennesket, i sit eget billede.'
Det burde måske ikke komme bag på os. For godt nok er chatbotten teknisk set en sprogmodel, hvilket vil sige, at den er trænet på store mængder tekstdata, som i første omgang er genereret af mennesker. Men den kunstige sociale intelligens, som den der repræsenteres i en social chatbot, er snarere en spejling af menneskets sociale sfære ud fra det behov, der i første omgang var for at designe den. Med andre ord skabt af mennesket, i sit eget billede.
Derfor knytter vi os til den. Derfor er der sågar nogle, der forelsker sig i den. I spejlbilledet af dem selv, og de svar de gerne vil høre. Som fremtidens Narcissus. Derfor skal vi være kritiske, analytiske og bevidste om de svar de sociale chatbots giver. Særligt dem vi virkelig kan spejle os i.
Aktuelle og skræddersyede oplæg til dig
Vil du være klogere på menneskelige behov i den teknologiske tidsalder? Så kan du booke aktuelle og skræddersyede foredrag og workshops med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup her eller finde alle ydelser samlet her.
Vil du læse eller bidrage til det digitale medie Humtech Impact?
Humtech Impact er journalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder, audio og video og skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech.
CO-Lab og bidrag
Det digitale medie Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Artikelbidrag, lyd eller video kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto via bidragsformularen her.