Derfor skal vi også blive bedre til at lære børn og unge at mestre livet og sætte medmenneskelige aftryk i hinanden, mener akademichef Anders Folmer Buhelt og Humtech-stifter Grith Okholm Skaarup.
Af Steen Nedell Christensen
Giver det trætte blikke og lyder det moderne og lidt buzzword-agtigt, når man taler om social innovation?
Ikke hvis selskabet er Anders Folmer Buhelt, der er akademichef ved Akademiet for Social Innovation. Det er højaktuelt i dag - og samtidig er der intet nyt ved social innovation i Danmark. Faktisk bygger store dele af det danske samfund på begrebet, siger han i podcasten Aftryk, hvor han taler med vært og stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup om social innovation, medmenneskelighed og menneskelige aftryk i samfundet.
"Måden vi har bygget velfærdssamfundet med f.eks. daginstitutioner mm. er alt sammen i bund og grund social innovation. Den handler om at skabe bedre løsninger på problemer og udnytte muligheder bedre, mere bæredygtigt og inkluderende, så man sætter flere mennesker i stand til at være en del af fællesskabet” - Anders Folmer Buhelt
Ideer med danske værdier
Det er partnerskaber inden for socialt og samfundsmæssigt arbejde, der har sat de to sammen, da de for henholdsvis Ungdommens Røde Kors og Poul Schmith/Kammeradvokaten som ansvarlige på området arbejdede sammen om at forbedre forholdene for socialt udsatte børn og unge.
”Det sjove er, at Danmark bygger på en lang tradition for social innovation, hvor vi har taget ideer og puttet vores egne værdier ind i dem og skabt noget særligt, f.eks. andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen, boligbevægelsen og arbejdsmarkedsmodellen. Måden vi har bygget velfærdssamfundet med f.eks. daginstitutioner mm. er alt sammen i bund og grund social innovation. Den handler om at skabe bedre løsninger på problemer og udnytte muligheder bedre, mere bæredygtigt og inkluderende, så man sætter flere mennesker i stand til at være en del af fællesskabet,” siger Anders Folmer Buhelt.
"Eleverne forlader folkeskolen med for dårlige faglige kundskaber og også for dårlige menneskelige kundskaber. De mangler evner til livsmestring. Der er mange problemer, som ikke vedkommer de fleste af os, men er vigtige for vores samfund, hvis vi ser samfundet som et fællesskab" - Anders Folmer Buhelt
Samfundet skal komme flest til gode
Anders Folmer Buhelt, der er uddannet jurist og tidligere direktør i Ungdommens Røde Kors, nævner hjemløse unge og unge der falder gennem uddannelsessystemet som områder, hvor social innovation kan være med til at forbedre forholdene.
”Social innovation handler om at skrue samfundet sammen, så det kommer flest muligt til gode. Når man lever i et fantastisk velfærdssamfund som det danske, kan man godt møde undren over, om det er nødvendigt at gøre ting anderledes, når det går så godt. Og der må vi bare sige, at der er en række problemer, som vi ikke har løst, selvom vi har kendt til dem i årtier. Blandt unge er hjemløsheden vokset med over 70 pct. de sidste 20 år. Man kan også tage det faglige niveau i folkeskolen. Eleverne forlader folkeskolen med for dårlige faglige kundskaber og også for dårlige menneskelige kundskaber. De mangler evner til livsmestring. Der er mange problemer, som ikke vedkommer de fleste af os, men er vigtige for vores samfund, hvis vi ser samfundet som et fællesskab,” siger han.
Et nyt fag på skoleskemaet
Akademichefen kunne godt ønske sig, at livsmestring – altså at kunne klare sig i livet – kom på skemaet i folkeskolen.
”Hos store dele af ungdommen er fundamentet skrøbeligt. Der er flere af dem, der skulle klare sig godt, der får det svært, når tingene ikke går så godt, som man er vant til,” siger Anders Folmer Buhelt.
Hans udsagn bakkes op af undersøgelsen Sundhedsprofilen, som i foråret 2022 slog fast, at mange unge mistrives. Med tal indsamlet i 2021 viste undersøgelsen, at mistrivslen blandt unge var steget og steget mere end i befolkningen generelt over de seneste fire år.
”Flere af de unge hjemløse, jeg har talt med, kunne ønske sig, at de havde haft livsmestring på skoleskemaet, så de kunne finde ud af at bo selv. Det handler ikke kun om praktiske ting som f.eks. madlavning. Det handler om alle de ting, som man ringer til forældrene om f.eks. breve fra det offentlige. Hvis man ikke har nogen at ringe til, og ikke selv har kompetencerne til at åbne en rudekuvert, så er det nemt at falde på gulvet. Vi har som samfund straftendens i stedet for en hjælpsomhedstendens, og derfor synes jeg, at hjælpsomheden skal tilbage. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev bedre til at arbejde med livsmestring i skolen og uddannelsessystemet og i vores store fællesskab,” siger Anders Folmer Buhelt.
“Det handler også om en tilgang til dannelsen i skolen og barndommen af et værdisæt og udsyn, der favner bredere og er mere rammende for vores samfund og verden i dag. Uden at det betyder, at der gives tab på den kulturarv og historiske bevidsthed, der ligger i at vide, hvad vi er grundet af.” - Grith Okholm Skaarup
Vi skal forstå de fælles værdier
Grith Okholm Skaarup kan se et tilløb til det praktiseret på sin søns folkeskole, hvor faget kristendomskundskab er omdøbt til livslære.
“Det handler også om en tilgang til dannelsen i skolen og barndommen af et værdisæt og udsyn, der favner bredere og er mere rammende for vores samfund og verden i dag. Uden at det betyder, at der gives tab på den kulturarv og historiske bevidsthed, der ligger i at vide, hvad vi er grundet af.”
Hun mener, at det er centralt at blive skolet i medmenneskelighed - og at det derfor ikke handler om, hvorvidt vi kalder det næstekærlighed fra kristendomskundskab eller Zakat fra Islam, men i højere grad om, at vi forstår de fælles værdier og den dannelse, der ligger bag, og at det er med til at give os en oplevelse af, at vi som mennesker er forbundne.
“Det centrale er, at vi lærer værdien af at sætte mere meningsfulde og medmenneskelige aftryk i hinanden og derfor bliver bedre klædt på til at træffe modige og rummelige valg for os selv og andre. For et mere bevidst livsdesign og lederskab, hvor vi er nysgerrige på at lære nyt og holde vores blik åbent for det, der ikke ligner os selv, men som vi måske kan lære af”, siger Grith Okholm Skaarup.
Børn fødes som gode og hjælpsomme
Hun ser, at netop tilgangen bag den sociale innovation favner det værdisæt, hvor vi udvikler os og lærer af at indgå og indrette os i mere mangfoldige og medmenneskelige fællesskaber.
”Vi ved fra bl.a. forsøg inden for psykologisk forskning, at børn fødes som gode og hjælpsomme. Men man skal stadig lære at begå sig socialt. Noget af det vigtigste i skolen er at lære at klare sig i livet,” siger Grith Okholm Skaarup, der som stifter af Humtech bl.a. arbejder med medmenneskeligt lederskab og livsdesign i videnformidling og ledelsesrådgivning.
"Børn fødes som gode og hjælpsomme. Men man skal stadig lære at begå sig social" - Grith Okholm Skaarup
Vil du blive klogere på nye samfundsløsninger gennem social innovation, og på hvordan vi sætter mere medmenneskelige aftryk i hinanden og i lederskabet i dag, så kan du lytte med i podcasten Aftryk her.
Se Aftryk 07: Anders Folmer Buhelt - Social innovation som samfundsløsning
AFTRYK i medmenneskelig samfundsindretning med afsæt i social innovation.
MØD MEDMENNESKET Anders Folmer Buhelt, akademichef ved Akademiet for Social Innovation. Anders gør os klogere på værdien af social innovation som en vej til samfundsudvikling og -løsninger, der kommer flest muligt til gode. Skabt af og for fællesskabet på tværs af sektorer og skel, og hvor vi hver især som mennesker bidrager med det, vi bedst kan og formår.
Aktuelle og skræddersyede oplæg til dig
Vil du være klogere på menneskelige behov i den teknologiske tidsalder? Så kan du booke aktuelle og skræddersyede foredrag og workshops med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup her eller finde alle ydelser samlet her.
Vil du læse eller bidrage til det digitale medie Humtech Impact?
Humtech Impact er journalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder, audio og video og skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech.
CO-Lab og bidrag
Det digitale medie Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Artikelbidrag, lyd eller video kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto via bidragsformularen her.