Black Mirror’s ”Nosedive” (på dansk: styrtdyk) konfronterer os med den mørke side af sociale medier, og viser gennem hovedpersonens fortælling en indre konflikt mellem anerkendelse og autenticitet, som finder sted i os alle.
Af Sofie Hacke Jensen
I Netflix-serien Black Mirror’s afsnit 1 af sæson 3 med navnet ”Nosedive” er rangering alt. Din personlige rang er baseret på andre menneskers bedømmelse af dig, og du bedømmes i enhver social interaktion. Din bedømmelse afgør, hvilke muligheder du har, og hvordan andre mennesker behandler dig. Mens de højt rangerede bliver behandlet med omhu, beundring og misundelse, bliver de lavt rangerede behandlet som afskum. Du gør derfor klogt i at klæde dig i dit bedste smil, når du bestiller en kop kaffe, møder kollegaen i elevatoren, passerer en bekendt på gaden, osv. Hvordan du rent faktisk har det, er underordnet.
En sårbar begyndelse
Mennesket fødes modsat de fleste dyr i en tilstand af total hjælpeløshed. En tilstand, som varer ved i årevis. Vores overlevelse afhænger fuldstændig af, at andre mennesker viser omsorg for os, og tager sig af os.
Den tyske filosof Axel Honneth (1996), som er kendt for sin anerkendelsesteori, anser mennesket som et anerkendelsessøgende væsen. Ifølge ham er det ikke kun som spædbørn, at vi er afhængige af andre mennesker, men gennem hele livet. Han mener, at vi kun kan opnå et positivt selvforhold, hvis vi oplever anerkendelse fra andre. F.eks. er den kærlighed, vi oplever fra vores nære, en form for anerkendelse, som opbygger vores selvtillid, sætter os i stand til at udtrykke os selv og agte os selv som en, der kan deltage i nære fællesskaber og samfundsmæssige forhold.
Hvis vi derimod ikke får anerkendelse fra andre, og f.eks. nedværdiges, ydmyges eller krænkes, påvirkes vores selvforhold negativt. Desuden kan oplevelsen af ikke at have værdi i andre menneskers øjne være så kraftfuld, at den overskygger den positive anerkendelse og bliver vores sandhed.
Sociale medier og kampen for anerkendelse
For mange er sociale medier en kamp om anerkendelse i form af likes, følgere, forbindelser osv.
I dagens samfund har anerkendelse ikke kun stor betydning for vores selvforhold, men også for hvilke muligheder vi har. Hvis arbejdsgivere fx ser, at vi er vellidte på LinkedIn, er det mere sandsynligt, at de vil ansætte os.
Kampen om anerkendelse kan gøre interaktionen på sociale medier mindre autentisk. Når vi liker, deler og kommenterer, er intentionen ofte at fremme os selv, mens indholdet er sekundært. Hvis vi liker andres opslag, får vi forhåbentlig flere likes, hvis vi følger nogen, følger de forhåbentlig os, og hvis vi skriver en fødselsdagshilsen, får vi forhåbentlig flere hilsner på vores fødselsdag. Desuden er de billeder, vi lægger op på de sociale medier, sjældent en nøjagtig skildring af vores liv, men et omhyggeligt fremstillet glansbillede.
”Succes” og autenticitet
Styrtdyk konfronterer os med denne mørke side af sociale medier: Hvor meget fokus der lægges på overflade, og hvordan sociale interaktioner ofte bliver mindre autentiske i kampen om anerkendelse.
Afsnittet stiller også spørgsmålstegn ved samfundets definition af succes: I jagten på den ”perfekte” tilværelse modellerer Lacie sig selv efter det, hun tror, andre mennesker vil have hende til at være. Med den konsekvens at hun mister følingen med sit autentiske jeg. Det er først, da hendes omhyggeligt fremstillede glansbillede falder til jorden, at hun konfronteres med sit autentiske jeg, bliver ærlig over for sig selv og andre og endelig føler sig fri.
Styrtdyk taler dermed ind i den filosofiske tradition med at forbinde livets formål og muligheden for et godt liv med autenticitet. Martin Heidegger (2010) sagde, at i hverdagen gør folk, som ”man” gør. Dvs. de tænker inden for rammerne af allerede etablerede normer, og spørger sig selv: Hvad gør naboen? Hvad gør mine kollegaer? Hvad gør mine venner? Men vi kan, og bør konfronteres med os selv. John Stuart Mill sagde noget lignende. Han sagde: "Human nature is not a machine to be built after a model, and set to do exactly the work prescribed for it, but a tree which requires to grow and develop itself on all sides, according to the tendency of the inward forces, which make it a living thing.” (Mill 1982)
"Human nature is not a machine to be built after a model, and set to do exactly the work prescribed for it, but a tree which requires to grow and develop itself on all sides, according to the tendency of the inward forces, which make it a living thing.” (Mill 1982)
Anerkendelse versus autenticitet
Både anerkendelse og autenticitet er således blevet betragtet som afgørende for menneskets trivsel. På den ene side har vi brug for at blive anerkendt af andre for at trives, og er derfor tilbøjelige til at gøre, hvad der kræves for at opnå denne anerkendelse – dvs. tilpasse os selv for at imødekomme andre menneskers præferencer og forventninger til os.
'Problemet er, at vi ofte bliver så opslugt af kampen om anerkendelse, at vi mister kontakten med, hvem vi er. Dette problem forværres af sociale medier, hvor der er færre begrænsninger for, hvordan vi kan fremstå, og anerkendelsen kan måles og vejes. Men hvad betyder anerkendelsen, hvis den er hængt op på en fremstilling, som er langt fra autentisk?'
På den anden side skal vi være autentiske for at trives – dvs. være tro mod os selv og forfølge egne mål og drømme. Der tegner sig dermed hurtigt et billede af to indre behov i dyb konflikt med hinanden.
Men anerkendelse og autenticitet udelukker ikke hinanden. Jeg vil her fortsætte Mills mennesker-er-træer-metafor og påpege, at selv træer er dybt forbundne med hinanden. Menneskets inderste mål og ønsker udspringer ikke udelukkende fra det indre, men er afhængige af det samfund, vi lever i, og ofte går vejen til at realisere dem gennem anerkendelse. Som drømmen om at leve af sin musik, eller drømmen om at stifte familie. Problemet er, at vi ofte bliver så opslugt af kampen om anerkendelse, at vi mister kontakten med, hvem vi er. Dette problem forværres af sociale medier, hvor der er færre begrænsninger for, hvordan vi kan fremstå, og anerkendelsen kan måles og vejes. Men hvad betyder anerkendelsen, hvis den er hængt op på en fremstilling, som er langt fra autentisk?
Referencer
- Honneth, A. (1996). The struggle for recognition: The moral grammar of social conflicts. MIT press.
- Heidegger, M. (2010). Being and time. Suny press.
- Mill, J. S. (1982). On liberty. Penguin Books Ltd.
Aktuelle og skræddersyede oplæg til dig
Vil du være klogere på menneskelige behov i den teknologiske tidsalder? Så kan du booke aktuelle og skræddersyede foredrag og workshops med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup her eller finde alle ydelser samlet her.
Vil du læse eller bidrage til det digitale medie Humtech Impact?
Humtech Impact er journalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder, audio og video og skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech.
CO-Lab og bidrag
Det digitale medie Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Artikelbidrag, lyd eller video kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto via bidragsformularen her.