top of page
  • Forfatters billedeSofie Hacke Jensen

Fra moralsk fremgang til digital dystopi? - Sandhed, tro og sociale medier


Sporskifte.

Af: Sofie Hacke Jensen


Engang bevægede historien sig i en opadgående moralsk kurve. Nu er den kurve brudt. Nu er det de mest ækle og paranoide budskaber, der får størst opmærksomhed. Nu bliver ledere med autoritære tilbøjeligheder valgt i Tyrkiet, Østrig, USA, Indien og andre demokratiske lande. Hvis vi fortsætter ned ad den vej i yderligere 20 år, ødelægger vi sandsynligvis vores civilisation gennem bevidst uvidenhed. Sådan lyder dommen fra den amerikanske filosof Jaron Lanier.

Det kan synes som en modløs tid at vokse op i. Spørger man Jaron Lanier, kan vi være hastigt på vej mod en apokalyptisk fremtid. Den store synder? Sociale medier og deres forretningsmodeller, der udnytter vores data og adfærd for økonomisk gevinst. Er den moralske kurve virkelig knækket? Det må være op til debat. For mig at se, virker det som om folk historisk set, ofte har følt, at verden er i flammer nu. Lanier forsøger med sit dystre fremtidsscenarie at fange vores opmærksomhed og få os til at vågne op og erkende den mørke side af sociale medier. Som han siger, er det de mest "ækle og paranoide" budskaber, der får mest opmærksomhed. Og uanset om den moralske kurve virkelig er knækket, er der grund til at tage hans advarsel alvorligt. Sociale mediers indflydelse på vores overbevisninger er stærkt bekymrende.


Sociale mediers dobbelte afhængighed

dreng, der kigger på noget

Problemet er, ifølge Jaron Lanier, at sociale mediers mål ikke er, at folk får adgang til den mest troværdige og upartiske information, men et mål om at opnå profit og politisk magt. Også uanset om vi er os den kritiske og kommercielle dagsorden bevidst, er det for de fleste af os ikke så enkelt at give afkald på de sociale medier, som Lanier vil have os til. Det er ganske enkelt upraktisk, fordi sociale medier har mange funktioner, som vi bruger i vores daglige virke og hverdag. Så hvad stiller vi op? Når afhængigheden er dobbelt? Men behovet for at gøre op mod techgiganterne og deres magt til at skabe profit og influere på politik drevet af “ækle og paranoide budskaber” er reelt?


Hvad er sandhed på sociale medier?

En dagsorden er at bekæmpe misinformation. For at beskytte sandheden, lyder det. 

Blad, der falder ned i hånden

Lidt som om vi allerede ved, hvad ”sandhed” er, og hvad der derfor er misinformation. Sjældnere hører man folk snakke om, hvad “sandhed” er. Det kan der være en god grund til. For begrebet om sandhed er i en filosofisk kontekst yderst komplekst. Tænk over det. Hvorfor tror du, at udsagnet ‘bladet er grønt’ er sandt? Måske tænker du, at det korresponderer med virkeligheden. Du så det, og det var helt sikkert grønt. Alle var enige. Umiddelbart virker det som klokkeklar logik, men selv simple udsagn som dette er komplicerede i den såkaldte "korrespondensteori". For i hvilken forstand kan vi sige, at det grønne, vi oplever, virkelig er “derude”? Dvs. uafhængigt af vores oplevelse? Ifølge neurobiolog Semir Zeki er det, vi oplever, derimod resultatet af en aktiv ‘filtreringsproces’, hvor vores hjerne sammenligner ny information med lagret information for at kategorisere omverdenen, så vi hurtigt og nemt kan navigere i den.


Bevidsthed om det vi ikke ved

skilt med økse til demonstration

Opfattelsen af, hvad der er sandt, afhænger af tid og sted. Engang var mange overbeviste om, at jorden var verdens centrum, i dag syntes det absurd. Nogle udsagn virker dog urokkelige. 2+2 vil altid give 4. Men mennesker fortsætter med at kæmpe om værdidomme. For hvem er autoritet på, hvordan vi bør leve? Og kan udsagn såsom "alle mennesker er født frie og lige" overhovedet være objektivt sande? Udtrykker de ikke blot subjektive følelser? Er det overhovedet i orden at udbrede idealer om menneskerettigheder i samfund, der praktiserer kastesystemer?

Jeg mener ikke, at indsigten om vores menneskelige fejlbarlighed bør få os til at kaste os fladt ned og sige ”jeg ved kun, at jeg intet ved”, og jeg tror heller ikke, at det var det, Sokrates mente. Snarere argumenterede han for, at visdom handler om at være bevidst om, hvor meget man ikke ved. Som måske nok er det ydmyge mantra, som sociale medier, politik og magter skulle have lyttet og lært mere fra - med de erkendelser, vi står med i dag.


Overbevisninger afspejles i handlinger


At tro på noget er ikke bare afgørende for vores identitet og determinerende for, hvordan vi lever vores liv. Vores overbevisninger har også konsekvenser for andre mennesker, da de afspejles i vores handlinger. For eksempel kunne det under corona-pandemien øge risikoen for at sprede sygdommen til andre mennesker, hvis man nægtede at lade sig vaccinere på grund af mistro til vaccinens effektivitet.

Filosoffen Jaron Lanier mener, at sociale medier undergraver sandheden pga. en særlig forretning, hvor algoritmer manipulerer din adfærd og gør den til et imperium, der er til leje. Men kan sandheden undergraves, hvis vi aldrig har haft den til at begynde med? Og hvad er målet, hvis ikke sandhed? De fleste sandheder kan aldrig være absolutte, i filosofisk forstand. For i filosofi kan stort set alt betvivles. Men hvad står vi tilbage med, hvis ikke vi tror på sandheder? Hvis ikke vi har et sandhedsideal, vi kan navigere efter? Tanken om det er i sandhed forstyrrende... For vi kan ikke kæmpe for demokratiet, hvis vi ikke tror på det, vi kan bekæmpe hungersnød eller menneskehandel, hvis vi ikke tror på menneskets værdi, og vi kan ikke finde løsninger på klimaforandringerne, hvis vi ikke tror på dem. Derfor er det vigtigt, at vi eksponeres for påstande, der kan efterprøves, begivenheder, der er dokumenteret på hæderlig vis, og viden, vi kan have tillid til.

Ung med telefon

Blik for de blinde vinkler

Ifølge den 1800-talske filosof John Stuart Mill er målet velbegrundede og levende overbevisninger, som vi opnår ved at være kritiske overfor vores egne overbevisninger, opsøge modargumenter, belyse en sag fra alle vinkler og engagere os i debat med andre. Mill mente, at det er i mødet med meninger, som provokerer og støder os, at vi bevidstgøres eller mindes om, hvorfor vi tror på det, vi tror på. Hvis ikke vi gør en bevidst indsats, mister selv en sand overbevisning sin værdi. Han forklarede, at hvis vi antager, at “den sande mening holder stand, men gør det som en fordom …der er uafhængig af, og samtidig usårbar over for, argumenter, så er det en måde, hvorpå et fornuftsvæsen ikke bør have sine meninger”. Ifølge Mill er en sådan måde at tro på sandheden ikke at kende sandheden. Sandheden bliver blot “et stykke overtro, der tilfældigvis er blevet indsvøbt i ord, som formulerer en sandhed”, som Mill videre påpeger i ”On Liberty”.


hvis vi antager, at “den sande mening holder stand, men gør det som en fordom …der er uafhængig af, og samtidig usårbar over for, argumenter, så er det en måde, hvorpå et fornuftsvæsen ikke bør have sine meninger” (”On Liberty”).


Har alle meninger værdi?

Storby set oppefra

Mill var så overbevist om værdien af meningsytringer, at han mente, at selv meninger, der provokerer og støder os, har værdi. Men i Mills tid fandtes der ikke internet og algoritmer, der prioriterer det, der provokerer eller rører os. Afføder vrede, tristhed, afsky, glæde eller eller på anden vis fremkalder en følelsesmæssig reaktion. I spektret fra krig til katte videoer.

I dag findes der deepfake-teknologi, som allerede bruges til at skabe videoer af politikere, kendte eller andre offentlige figurer, hvor de synes at sige eller gøre ting, de aldrig har sagt eller gjort i virkeligheden. Tanken om, hvor vi kan være på vej hen, er i sandhed foruroligende.

Som du nok kan høre, runger ekkoet af John Stuart Mill og oplysningstiden stadig i dag. Mills ord om at opsøge modargumenter er særligt aktuelle i en tid, hvor algoritmer skaber ekkokamre, hvor vi udsættes for synspunkter, der bekræfter og styrker vores egne. Ofte med den konsekvens, at nuancerne og villigheden til at være åben overfor kompromiser og alternative synspunkter mindskes. Derfor er det så afgørende at være kritisk overfor information, der bekræfter vores allerede eksisterende synspunkter. Og den ’sandhed’ kan måske være svær at sluge.


Referencer


Birkholm, K., & Frølich, N. (2018). De skjulte algoritmer: Teknoantropologiske perspektiver. Djøf Forlag.


Lanier, J. (2018). Ti argumenter for at slette dine profiler på de sociale medier nu. Oversat fra engelsk af Hanne Steinicke. Gyldendal.


Mill, J. S. (1982). On liberty. Penguin Books Ltd.


Mill, J. S. (2017). Om friheden. Oversættelse og guide: Jørgen Husted. Philosophia.


Orlowski, J. (Instruktør). (2020). The Social Dilemma [Film]. Netflix.


Zeki, S. (1999). Inner vision: An exploration of art and the brain. Oxford University Press.




Fra Thought Leadership til Thoughtful Leadership

- Brug viden som branding til mere bevidst lederskab


Mange virksomheder og ledere arbejder i dag strategisk med Thought Leadership, der handler om at positionere sig gennem viden og relation og dermed skabe branding og værdi for organisationen.

Ved at blive videnførende inden for et felt, skaber vi langtidsholdbar synlighed og troværdighed for vores organisation og i resten af omverdenen.  I dag stiller vi dog endnu højere krav. Det er ikke længere nok at være videnførende eller have en stærk position, hvis vi ikke også forvalter den viden og magt hensigtsmæssigt for formål, der er større end os selv. Med en aktuel bevægelse fra Thought Leadership til Thoughtful Leadership, hvor det også handler om at sætte mere bevidste, bæredygtige og langsigtede aftryk i omverdenen gennem vores positionering og lederskab. 


I et inspirerende og involverende oplæg deler Grith Okholm Skaarup aktuelle tendenser og cases på området til inspiration. Hun stiller skarpt på, hvordan vi kan styrke vores position, værdi og brand som eksperter, ledere og organisationer gennem bevidsthed om den impact vi skaber. Thoughtful Leadership, trækker også tråde til stigende internationale tendenser og tiltag inden for CEO-aktivisme og Impact Leadership.  


Oplægget er en blanding af teori, cases og personlige erfaringer sammen med refleksioner, øvelser og modeller, som kan implementeres og forankres i det strategiske virke på feltet allerede i morgen. 


Grith Okholm Skaarup er stifter af virksomheden Humtech og arbejder som ledelsesrådgiver bl.a. som medlem af en lang række bestyrelser og Advisory Boards. Hun er en flittig foredragsholder og underviser i ind- og udland, og formidler desuden som ekspert og journalist bl.a. som editor på mediet Humtech Impact og som vært på podcasten Aftryk - humanitet i en techtid. Grith Okholm Skaarup har 20 års baggrund som leder i virksomheder som Poul Schmith/ Kammeradvokaten, Workz og Zentropa.



Eller send en forespørgsel til info@humtech.dk

Comments


bottom of page