top of page
pexels-cottonbro-4695786.jpg
38.png

Aftryk er en podcast, der sætter fokus på medmenneskelighed.
I mødet med mennesker, der sætter aftryk i andre menneskers liv.

Aftryk handler om at navigere sammen som mennesker i hele liv og arbejdsliv i en hyperkompleks og teknologisk verden. I samtaler, refleksioner & humane hacks med håndplukkede ledere og eksperter får du viden og værktøjer til at sætte meningsfulde aftryk i dig selv og andre.  

En særdeles lytteværdig podcast

De fine samtaler har en ro og dybde, der skaber et smukt rum til at udforske, de mange måder, vi mennesker aftryk i hinanden. I en tid, hvor alting synes at gå hurtigere og teknologi skaber både muligheder og usikkerhed, hvor vi let kan lave et onlinemøde med en på den anden side af kloden, men kan synes det er svært at sige hej til en fremmed på gaden, der lander podcastens samtaler i hjertet og skaber mødet mellem mennesker og vores verden. Nærværende, medmenneskeligt og inspirerende.

Niklas Hall, 2022. 

SÆT AFTRYK

Du kan være med til at løfte mennesker, der sætter aftryk i
andre menneskers liv.

Humtech hylder medmenneskeligheden gennem eksempler på mennesker, der løfter hinanden. Du kan være med til at sætte aftryk ved at nominere et medmenneske, eller dele din egen eller andres historie om medmenneskelighed i lyd eller tekst ved at sende dit bidrag til: info@humtech.dk

BIDRAG & RETNINGSLINIER:

 

Dit bidrag til Aftryk: 

Lydoptagelse, artikel eller tekst til podcast eller onlineplatforme.

Max. 2000 anslag eller 2 minutters lydoptagelse.

Dit bidrag til bogen Medmennesker:

Medmennesker er en kommende fagbog af Grith Okholm Skaarup, som du har mulighed for at bidrage til. Send kort pitch om relevant case, data, forskning eller personlige erfaringer om eksempler på medmennesker eller formåls- og fællesdrevne organiseringer og medmenneskelige praksisser. Max. 2000 anslag eller 2 minutters lydoptagelse.

 

Udvalgte bidrag bliver krediteret og synliggjort i medierne.

Indstil et medmenneske, der sætter aftryk:

Tak for din indsendelse!

Indstil medmenneske

SE AFTRYK 

Vil du hellere se os i øjnene?
Så kan du nu finde Aftryk som video i rå masterclass-form. 

Aftryk kommer nu til dig så du både kan lytte, læse eller se Aftryk. I samtaler med håndplukkede medmennesker, eksperter og ledere eller i refleksioner og humane hacks til selv at sætte aftryk. Vil du inviteres helt ind i det nærværende og autentiske rum under optagelserne, så se med i Aftryks som video her.   

AFTRYK Sæson I: MEDMENNESKELIGHED & LEDERSKAB 

Se første sæson af Aftryk om Medmenneskelighed & Lederskab.  Med Simi Jan, Christian Bason, Anders Folmer Buhelt, Halima El Abassi, Morten Gade, Ask Agger, Gitte Just, Anne-Mette Sohn Jensen, og Katrine Emme Thielke.

AFTRYK Sæson II: TECH & EKSISTENS

I Aftryks anden sæson stiller vi skarpt på Tech & Eksistens. Her kan du møde ledere, eksperter og medmennesker som Imran Rashid, Mikkel Flyverbom, Katrine K. Pedersen, Klaas Venborg, Thomas Telving, Ghita Lauritzen, Cristine Dyhrberg og Michael Andersen.

Aftryk 09: Anne-Mette Sohn Jensen - Medfølelsens kraft til personligt lederskab
01:16:30
Humtech

Aftryk 09: Anne-Mette Sohn Jensen - Medfølelsens kraft til personligt lederskab

Om aftryk i medmenneskelig psykologi. MØD MEDMENNESKET Anne Mette Sohn Jensen, forfatter og ekspert i pædagogisk psykologi. I det her afsnit af Aftryk får du et væld af gode faglige og personlige refleksioner og værktøjer til, hvordan du selv kan sætte mere bevidste aftryk i både eget og andres liv. I vores medmenneskelighed, forbundenhed og fællesskab. I medfølelsens kraft til det det personlige lederskab og følgeskab. Som mennesker er vi forbundne. Vi hører sammen, og vi sætter aftryk i hinanden uanset, hvad vi siger, syner og gør - eller ikke gør. I samtalen med Anne-Mette Sohn Jensen sætter vi aftryk i: - Hvordan vi gør det medmenneskelige håndgribeligt i hverdagen og arbejdslivet ift., hvad vi selv kan gøre for at sætte aftryk i eget og andres liv, og hvorfor det giver mening. - Vi taler også om forbundenhed og medmenneskelighed i et mere forskningsmæssigt perspektiv, og om nogle af de aktuelt mest vigtige værktøjer fra psykologien til vores lederskab i den teknologiske tidsalder. - Om shared humanity, selfcompassion og compassion. Det første er vores forbundenhed som medmennesker, og det sidste kan oversættes til medfølelse - og handler bl.a. om den sensitivitet, sårbarhed, skam, fælles lidelse, glæde og taknemmelighed, vi alle rummer og deler. - Om hvordan vi kan aktivere den som en styrke, der sætter aftryk i os selv, vores lederskab, vores organisation - eller andre fællesskaber, hvor det formålsdrevne og medmenneskelige kan give os mening, fremdrift og forbundethed. Anne-Mette deler generøst fra både sit faglige virke og sine personlige erfaringer. Hun fortæller om moderskabet, og om at have en søn med autisme. Om sin egen sensitivitet og dens fordele og skyggesider, og om at føle skam og blive valgt fra. Vi taler også om værdien af at bygge nye relationer og fællesskaber på tværs af grænser og forskelligheder - både analogt og digitalt, og om at være taknemmelig, og finde hvile i sig selv for at kunne række ud til andre. Vi slutter med en note der, hvor begge vores hjerter banker med særlig kraft. I musikkens evne til forbundenhed. 💫 Gæst: Anne-Mette Sohn Jensen Vært: Grith Okholm Skaarup Redigering: Ditte Lindblad Du kan finde mere om Anne-Mette Sohn Jensen her: - Hjemmeside: www.annemettesohn.dk - Onlinenetværk: https://www.facebook.com/sensitiv.annemettesohn - Musiksite: www.sanggaven.dk Du kan finde hendes bøger her: https://www.annemettesohn.dk/boeger/ Jeg vil også varmt anbefale at dykke ned i de forskere, der nævnes i podcasten Kristin Neff og Brené Brown. Der er både research i den lette og tunge ende, og uanset stor inspiration at hente: - Kristin Neff: https://self-compassion.org - Brené Brown: https://brenebrown.com Læs mere om vært Grith Okholm Skaarup og hendes virke inden for ledelsesrådgivning, videnformidling og boardarbejde som stifter af virksomheden Humtech: https://www.humtech.dk/ Du kan også modtage nyhedsbrevet med nyt om humane og teknologiske tendenser ved at tilmelde dig her: https://www.humtech.dk/nyhedsbrev Ræk også endelig ud på sociale medier, så vi kan sætte aftryk sammen - og i hinanden. LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/grith/ Instagram: https://www.instagram.com/grithokholmskaarup Facebook: https://www.facebook.com/grithokholmskaarup Twitter: https://twitter.com/Grith_O_Skaarup #ledelse #personligtlederskab #medfølelse #medmenneskelighed #forbundenhed #sharedhumanity #podcast #aftryk #humtech NB: Bonusinfo: Da Anne-Mette og jeg lavede interviewet til denne sæson af Aftryk for efterhånden noget tid siden, havde vi ikke mødt hinanden fysisk, som vi siden har. Alligevel følte vi os forbundne bl.a. gennem den lille fagbogsgruppe, vi er i sammen, og hvor Anne-Mette i vores tid sammen har skrevet og udgivet den hermed varmt anbefalede bog Arousal & Compassion, som vi selvfølgelig også dykker ned i i vores samtale. ___ Afsnittene tager afsæt i samtaler af relation til det daglige virke med ledelsesrådgivning og videnformidling i Humtech ved Grith Okholm Skaarup. Med fokus på at opdyrke og opgradere vores menneskelige behov og egenskaber til, hvordan vi kan sætte mere bevidste, meningsfulde og medmenneskelige aftryk i ledelse, livsindretning og arbejdsliv.
Aftryk 08: Ask Agger - Lederskab gennem tillid og medfortælling
58:20
Humtech

Aftryk 08: Ask Agger - Lederskab gennem tillid og medfortælling

Om aftryk i mening og medskaben MØD MEDMENNESKET Ask Agger, CEO i Workz. Tillid er måske det allervigtigste ord i ledelse og arbejdsliv. Det er ikke nyt, men i dag er det et must. Det moderne menneskes liv er uendeligt komplekst, og det bedste greb for at navigere i det hele, er at vi har tillid til hinanden. At vi som ledere erkender vores egen menneskelighed og fejlbarlighed - og viser tillid til andre mennesker, kollegaer, stakeholders og omverdenen generelt. Som ledere er den vigtigste opgave i dag ikke blot at opnå tillid ved at være tillidsvækkende gennem integritet, autencitet, kommunikation og ordentlighed. I dag handler det om at lede fra tillid - og ikke for tillid. Leading from trust: “Det afgørende er, at man udviser tillid til andre. Det handler ikke om, at jeg skal få folk til at vise tillid til mig. Det handler om, at jeg skal lære at vise tillid til andre. Ikke bare i gode intentioner, men reelt gøre det. Der er en afgørende forskel.” Den tillid kommer grundlæggende af, at man har sårbarhed. At man lader være med at tro, at man som chef har monopol på alle de rigtige spørgsmål, men viser, at man tvivler eller har brug for hjælp - og så håber man, at man bliver grebet. Den tilgang til fremtidens lederskab og organisering taler jeg med CEO Ask Agger om i dette Aftryk. Ask deler gode råd, teorier og metoder fra sit virke med at rådgive og eksekvere store forandringer for bl.a. topledere og C25-virksomheder, hvor tillid og medfortælling står øverst på dagsordenen. Vi dykker ned i tillid i ledelse, arbejdsliv og organiseringer i dag, og hvordan vi kan opbygge det og bruge det konstruktivt gennem bl.a. medfortælling, involvering og de rette analoge, taktile eller teknologiske valg. I samtalen udfordrer vi: - Hvor ofte vi tager fejl, når vi forsøger at give bud på, hvad der vil ske ift. bare det næste års vækst, KPIer, rekruttering og planlægning - og hvad vi kan gøre i stedet for - Hvorfor lederskab grundlæggende handler om tillid og sårbarhed - Hvorfor det, der giver os reel værdi og mening som mennesker allerede blev nedfældet i den første store fortælling Gilgamesh - og hvordan vi kan blive medfortællere af eget liv og arbejdsliv Ask er i dag min mentor, og har været min chef gennem syv år - fra Zentropa i Filmbyen til partnerskab i Workz. Så det er lidt af en tillidserklæring, når jeg velvilligt deler medmennesket her med jer. Lyt med og bliv lige så inspireret, som jeg er blevet i de sidste snart 18 års følgeskab sammen. Rigtig god lytning. Gæst: Ask Agger Vært: Grith Okholm Skaarup Redigering: Ditte Lindblad __ Ask Agger har en baggrund fra statskundskab og som direktør i bl.a. Zentropa Interaction. Han er også aktiv i advisory boards og bestyrelsesarbejde og bl.a. bestyrelsesformand i Københavns Teatre. Derudover er han forfatter til bogen Medfortæller (Gyldendal, 2016) og har i en længere årrække været klummeskribent på Mandag Morgen. Du kan finde mere om Ask Agger og hans arbejde på sociale medier eller her: https://www.workz.dk/ og https://workzchange.com/people/ask-agger Læs mere om vært Grith Okholm Skaarup og hendes virke inden for ledelsesrådgivning, videnformidling og boardarbejde som stifter af virksomheden Humtech, https://www.humtech.dk/ Du kan også modtage nyhedsbrevet med nyt om humane og teknologiske tendenser ved at tilmelde dig her: https://www.humtech.dk/nyhedsbrev Ræk også endelig ud på sociale medier, så vi kan sætte aftryk sammen - og i hinanden: https://www.linkedin.com/in/grith/ https://www.instagram.com/grithokholmskaarup https://www.facebook.com/grithokholmskaarup https://twitter.com/Grith_O_Skaarup ___ Afsnittene tager afsæt i samtaler af relation til det daglige virke med ledelsesrådgivning og videnformidling i Humtech ved Grith Okholm Skaarup. Med fokus på at opdyrke og opgradere vores menneskelige behov og egenskaber til, hvordan vi kan sætte mere bevidste, meningsfulde og medmenneskelige aftryk i ledelse, livsindretning og arbejdsliv.
Aftryk 07: Anders Folmer Buhelt - Social innovation som samfundsløsning
56:03
Humtech

Aftryk 07: Anders Folmer Buhelt - Social innovation som samfundsløsning

Om aftryk i medmenneskelig samfundsindretning. MØD MEDMENNESKET Anders Folmer Buhelt, akademichef ved Akademiet for Social Innovation. Anders gør os klogere på værdien af social innovation som en vej til samfundsudvikling og -løsninger, der kommer flest muligt til gode. Skabt af og for fællesskabet på tværs af sektorer og skel, og hvor vi hver især som mennesker bidrager med det, vi bedst kan og formår. I samtalen dykker vi ned i, hvordan social innovation kan være en værdifuld investering i et mere bæredygtigt samfund gennem bl.a. større folkesundhed, mindre kriminalitet, øget sammenhængskraft og mere hensigtsmæssig rekruttering og fastholdelse fra flere samfundslag -og potentielt et længere og mere sundt og meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet også ift. et økonomisk perspektiv. Vi udfordrer også værdibegreberne og søger svar på, hvad der giver os reel værdi og mening som mennesker, og hvordan vi kan blive bedre til at mestre livet og vores menneskelige potentialer. Social innovation er ikke nyt. Det er fremtiden. Vi har gjort det før i Danmark, og det er i høj grad, det vores velfærdssamfund bygger på. Vi skal bare have modet og tilliden til at revitalisere det, så vi skaber samarbejde på tværs, der sætter formålsdrevne aftryk i fællesskabet, der løfter os både på det grønne, økonomiske og ikke mindst sociale felt. I samtalen udfordrer vi: - Hvorfor vi har en tendens til at glemme det sociale, selvom verdensmålene er både grønne, økonomiske - og sociale. - Hvorfor vi taler om f.eks. bæredygtige investeringer i klimaet, men om det sociale som udgifter. - Og hvorfor en investering i et bedre fællesskab også er god samfundsinnovation - og økonomi. I samtalen bliver du klogere på mening og medmenneskelighed - og på hvordan formålsdrevne fællesskaber og social innovation kan samle både virksomheder, den offentlige sektor, civilsamfund og fonde til at sætte aftryk i mere bæredygtige organiseringer og fællesskaber, der sammen finder løsninger på samfundsproblemer og -muligheder. Lyt med og bliv motiveret til at sætte aftryk, når akademichef ved Akademiet for social innovation, Anders Folmer Buhelt, sætter aftryk i samtalen her. Rigtig god lytning. _______ Gæst: Anders Folmer Buhelt Vært: Grith Okholm Skaarup Redigering: Ditte Lindblad Anders Folmer Buhelt har en baggrund som jurist og som direktør ved bl.a. Ungdommens Røde Kors og fra lederstillinger ved bl.a. Institut for menneskerettigheder. Han er også aktiv som formand og medlem af en lang række bestyrelser. Du kan finde mere om Anders Folmer Buhelt på sociale medier eller her: https://www.akademietforsocialinnovation.dk/ eller her: https://www.con3bute.org/anders-folmer-buhelt Læs mere om vært Grith Okholm Skaarup og hendes virke inden for ledelsesrådgivning, videnformidling og boardarbejde som stifter af virksomheden Humtech, https://www.humtech.dk/ Du kan også modtage nyhedsbrevet med nyt om humane og teknologiske tendenser ved at tilmelde dig her: https://www.humtech.dk/nyhedsbrev Ræk også endelig ud på sociale medier, så vi kan sætte aftryk sammen - og i hinanden: https://www.linkedin.com/in/grith/ https://www.instagram.com/grithokholmskaarup https://www.facebook.com/grithokholmskaarup https://twitter.com/Grith_O_Skaarup ___ Afsnittene tager afsæt i samtaler af relation til det daglige virke med ledelsesrådgivning og videnformidling i Humtech ved Grith Okholm Skaarup. Med fokus på at opdyrke og opgradere vores menneskelige behov og egenskaber til, hvordan vi kan sætte mere bevidste, meningsfulde og medmenneskelige aftryk i ledelse, livsindretning og arbejdsliv.
bottom of page