top of page

Campingvogn, folkelighed og finanslov - Hvad kan vi lære af Kulturmøde Mors?

Forfatters billede: Emilie Høegh EngbirkEmilie Høegh Engbirk


Paneldebat i Arkitekturcaféen på Kulturvejen på Kulturmødet 2024. Foto: Per Bille.
Paneldebat i Arkitekturcaféen på Kulturvejen på Kulturmødet 2024. Foto: Per Bille.

Kulturmødet har i 2024 fået en ny direktør og så er det kommet på Danmarks finanslov. Alligevel står Kulturmødet i skyggen af det meget større Folkemødet på Bornholm. Hvad er det egentlig Kulturmødet kan og hvorfor er det blandt andet blevet så stort indenfor arkitektur?

Humtech Impact har talt med Kulturmødets direktør Caspar Ryttergaard og Direktør for Arkitektforeningen, Lars Autrup, om deres erfaringer med Kulturmødet.


Af Emilie Høegh Engbirk


Veje blev spærret af, store grene fløj af træerne og lå på vejene. Små telte blæste væk og et stort

scenetelt faldt sammen - heldigvis kort efter, at området var blevet evakueret.

Kulturmødet måtte på andendagen for mødet, der fandt sted sidst i august 2024, i det der skulle

have været en dejlig sensommer weekend i Nykøbing Mors, lukke alt ned på grund af farlige

vejrforhold og sikkerhedsårsager.


Men ikke alt lukkede. I en lille stue på Gasværksvej i Nykøbing Mors, åbnede en kvinde og mor til

små børn op for sit hjem, for at en talk, planlagt af Arkitektforeningen, kunne finde sted trods

vejrforholdene i en intim lille forsamling, hvor alle var velkomne. En oplevelse, som mange måske

vil huske Kulturmødet anno 2024 for.


Støtten fra kvinden, der var medlem i Arkitektforeningen, skabte en helt særlig og mindeværdig

situation fortæller direktør i Arkitektforeningen Lars Autrup, der er fast deltager på Kulturmødet:

”Vi rykkede jo ind hos et medlem. Så det der umiddelbart virkede som en situation, hvor vi

tænkte, at nu må vi aflyse det og pille telt ned - og er det overhovedet værd at være med her? Det

vendte sig til at være et af de mest mindeværdige Kulturmøder, fordi vi endte hjemme hos nogen.

Det var jo virkelig vildt at sidde inde i hendes stue og komme så tæt på hinanden - det var meget

intimt og hyggeligt,” siger han.


Spørger man Lars Autrup om fremtidens Kulturmøde, så svarer han, at det netop ikke skal vokse

sig større, men at kvaliteten ligger i øjenhøjden og i den intime stemning, som jo i den grad viste

sig fra sin bedste side i 2024.


Kulturmødet fandt sted første gang i 2013 i Nykøbing Mors og er en pendant til Folkemødet på

Bornholm, men hvor Folkemødet er politisk fokuseret, så er Kulturmødet, som navnet antyder

fokuseret på Kulturen i bred forstand.


"Det vendte sig til at være et af de mest mindeværdige Kulturmøder, fordi vi endte hjemme hos nogen. Det var jo virkelig vildt at sidde inde i hendes stue og komme så tæt på hinanden - det var meget intimt og hyggeligt,” - Lars Autrup, Direktør for Arkitektforeningen


Caspar Ryttergård tiltrådte i april 2024 som Direktør efter at have været kommunikationsansvarlig

i organisationen siden 2018. Han beskriver Kulturmødet således:


”Grundlæggende er vi et samlingssted for samtalen om kunst og kultur i Danmark. Og det er

derfor, vi samler hele den danske kunst- og kulturbranche hvert år, hvor man samtaler,

erfaringsudveksler og deler viden. Derudover har vi også hele det her oplevelsesprogram med

koncerter og kunst fra øverste hylde. Vi er et kulturmøde for kunst og kultur. ”


Caspar Ryttergaard. Foto: Per Bille.
Caspar Ryttergaard. Foto: Per Bille.

Kuratering og ligeværdig involvering

Hele præmissen for Kulturmødet er dialog og meningsudveksling og det kommer til udtryk

allerede i planlægningsprocessens spæde trin. Caspar Ryttergaard fortæller, at de hvert år laver

nogle temaspor, som danner rammer om indholdet.


Ved at planlægge ud fra forskellige temaspor hvert år, det kan være ytringsfrihed, bæredygtighed

eller noget om kunstnerliv, prøver Kulturmødet at favne hele kunst- og kulturbranchen og dermed

sige, det er ikke afgørende om folk arbejder med scenekunst, billedkunst, arkitektur eller rytmisk

kritik, i forhold til om de er der, men understreger han:


”Vi prøver at samle så mange som muligt som arbejder professionelt med kunst- og kultur. Vi har

over 200 medvirkende organisationer, som kommer med indhold og vi har i hvert fald over 1000

forskellige stemmer, så vi synes, vi har et utroligt bredt spektrum af det, vi kalder fagkulturer.”


Men Caspar Ryttergaard og det øvrige team på Kulturmødet planlægger ikke kun disse temaspor,

som de lægger ud til deltagende aktører. De involverer sig endnu mere med aktørerne ved at de,

som sekretariat for Kulturmødet, kuraterer programmet. Caspar forklarer:


”Det der adskiller os fra de andre folkemøder i landet, er, at der ikke er én aktør på Kulturmødet,

som vi ikke på en eller anden måde har haft en snak med. Den kuratering, som vi laver, skal gerne

sikre, at vores samtaleprogram og vores oplevelsesprogram har en høj kvalitet og at der ikke er for

mange gengangere og indholdet appelerer til det brede felt af fagprofessionelle, der hvert år

kommer.”


bottom of page