Medfølelse på arbejdspladsen er ikke en direkte kontrast til et professionelt arbejdsliv. Tværtimod er empati med vores medmennesker et stærkt træk hos den moderne leder. Om så de er vores kolleger, medarbejdere eller samarbejdspartnere.
Af Grith Okholm Skaarup Stilheden lå som en tung dyne over tilskuerne i Parken, da Christian Eriksen under EM-slutrunden i sommeren 2021 pludselig faldt om med hjertestop foran tusindvis af tilskuere. I dagene efter blev det den tydeligt berørte landsholdstræner Kasper Hjulmand, der fik opgaven at imødekomme danskernes store interesse og bekymring for den danske fodboldspillers helbred.
Hjulmand formåede med både tårer i øjnene og bæven i stemmen at fremstå som en stærk, sympatisk og dygtig leder, der vægtede sine spilleres helbred lige så højt som sejr, ambitioner og EM-udtagelse.
Måske man kan gå så langt som til at sige, at landsholdstræner Kasper Hjulmand i det øjeblik blev billedet på den moderne leder. En leder propfuld af empati og medfølelse - selvom man måske ville associere fodboldverden med en mere kynisk attitude. Og at vores arbejdsliv måske netop nu kalder på denne slags ledere blev bekræftet, da Kasper Hjulmand af fagforeningen Lederne selvsamme år blev udnævnt til årets leder. Senere ved derouten i nederlaget ved VM i 2023 var holdningerne mere delte, som de oftest er, når vi hylder heltene i medgang, men mindre i modgang. Nederlaget til trods, da vi røg ud af VM 2023, viste Hjulmand sig her igen som en leder, der viste autenticitet, empati, sårbarhed og skam - og dermed mod og handlekraft ved at turde sætte ord på og tage ansvar for det svære og sikre den rette holdning, handling og fællesskabsfølelse mod potentiel forandring og fremdrift.
Vi vil arbejde for mennesker fremfor brands
Vi ved, at folk foretrækker at arbejde for et menneske frem for at arbejde for et ‘brand’, og skal ledere fremover gøre sig berettigede i et ledelseslandskab af langt større selvledelse, så er det netop de særligt menneskelige egenskaber, der er centrale. Ledere, der er rollemodeller til at skabe rum af psykologisk tryghed og tillid, hvor vision, strategi, forandring og forankring kan gødes fra. Lederen skal udstikke de formelle rammer for den enkeltes lederskab og inspirere gennem visioner, erfaringer, indsigter, klarsyn og udsyn. Vi forventer nemlig i dag i langt højere grad end tidligere, at en leder inspirerer og guider, mens tiden er død for den kontrollerende opsynsmand og micromanager med løftede pegefinger og en kritisk, skeptisk attitude.
Vores arbejdsliv har vokset sig ind i vores fritid, og vi er nærmest blevet vores arbejde. Og hvis det ikke skulle være nok, så forventes det ligeledes, at vores medarbejdere udviser passion og lægger hjerteblod og ekstra timer i sine arbejdsopgaver.
På baggrund af den udvikling er tiden moden til, at den moderne leder også har sine følelser og sin medfølelse med på arbejde. Ligesom Kasper Hjulmand og resten af landsholdet havde det i dagene efter den skæbnesvangre juni-aften. Eller da han beskrev, hvordan følelserne kogte i ham efter VM, men søgte at forløse dem og sikre den fornødne ledelse og ansvarstagen for at komme videre og sammen rejse sig som et hold.
Vi er mennesker med følelser og medfølelse
Netop lederskab, der forpligter sig til at vise os som mennesker, der tør vise følelser og medfølelse, har jeg snakket med journalist Simi Jan om i podcastserien Aftryks andet afsnit.
“En leder, der også er medfølende, empatisk, som har menneskelige egenskaber vejer meget tungere på min vægtskål end alle mulige flotte diplomer og lederuddannelser. Hvis ikke man kan det, så er man ikke en leder i mine øjne” - Simi Jan.
Simi Jan er vært på Go´ Aften Live, journalist og mellemøstkorrespondent, som desuden senest har udgivet bogen "Kære Kabul", som en øjenvidneberetning fra Kabuls fald og overtagelse af Taleban i 2021, da USA trak sig ud, og som ikke bare dengang har fået dybt, fatale følger for afghanerne - ikke mindst de afghanske kvinder, der igen bl.a. har mistet retten til at bevæge sig frit eller uddanne sig.
Simi Jan har også tidligere blandt andet skrevet bogen “Til Te hos Taleban” om sin mangeårige og højaktuelle dækning fra Kabul i Afghanistan. Hun har set ledelsens værste umenneskelighed i behandlingen af mennesker, der burde være ligeværdige, og måske også derfor er hendes fokus på de medmenneskelige aspekter i lederskabet helt centralt.
“En leder, der også er medfølende, empatisk, som har menneskelige egenskaber vejer meget tungere på min vægtskål end alle mulige flotte diplomer og lederuddannelser. Hvis ikke man kan det, så er man ikke en leder i mine øjne”, siger Simi Jan. Hun mener, at professionalisme aldrig skal stå i modsætning til følelser i form af at blive bevæget eller rørt over andre menneskers situation eller helbred. Og det gælder uanset, om man er menig 8-16 fodsoldat eller landsholdstræner.
"Det er lige meget, om man er korrespondent eller leder, hvis man kan vise sine følelser på jobbet, så er man meget stærkere. For vi er jo ikke bare robotter, vi er jo mennesker." - Simi Jan
"Det er lige meget, om man er korrespondent eller leder, hvis man kan vise sine følelser på jobbet, så er man meget stærkere. For vi er jo ikke bare robotter, vi er jo mennesker. Og jeg tror, at de menneskelige evner, som Kasper Hjulmand udviste i juni, kommer til at være i høj kurs i fremtiden”, siger hun.
“Den dag jeg ikke længere selv bliver rørt af historierne, jeg møder i verdens brændpunkter, skal jeg måske finde mig noget at andet og lave. For så er jeg blevet for ligeglad eller for kynisk”
- Simi Jan
Hvis du vil inspireres til, hvordan man tager medfølelse med på jobbet, kan du lytte til Simi Jans og min samtale i Aftryk her. Aftryk er optaget, kort inden Simi Jan valgte at tage til Afghanistan, da Taleban rykkede ind.
Den skæbnesvangre beslutning kan du læse om i Simi Jans seneste bog 'Kære Kabul', som du kan købe her.
I samtalen kan du ligeledes høre om Simi Jans arbejde, og hvordan hun inkorporerer medmenneskelighed i arbejdet med særligt sårbare kilder.
Hvis du vil lytte til podcasten, kan du finde den her.
Se Aftryk 02: Simi Jan - Med medmenneskeligheden på arbejde.
AFTRYK om at navigere i udsatte områder med sårbare mennesker med medfølende lederskab.
MØD MEDMENNESKET Simi Jan i en samtale om at sætte aftryk som udenrigskorrespondent fra de mest udsatte områder og mennesker i verden. Om at tage medmenneskeligheden med sig på arbejde. Om det sårbare lederskab og den medfølende flokmentalitet - og om, hvad det stiller af særlige krav til vores menneskelige egenskaber og ledelsesevner at kunne navigere i en globaliseret og teknologisk verden i dag.
Aktuelle og skræddersyede oplæg til dig
Vil du være klogere på menneskelige behov i den teknologiske tidsalder? Så finder du alle aktuelle og skræddersyede foredrag og workshops med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup her eller finde alle ydelser samlet her.
Vil du lære mere om lederskab, der skaber værdi og menneskeligt værd? Så book fx. foredraget Humant lederskab, som handler om, hvordan vi som ledere i det personlige lederskab kan aktivere værdi gennem fremtidens bevidste lederskab med fokus på formål, fællesskab og følgeskab. Du kan også booke en 1:1 session eller workshoppen Sæt Aftryk.
Vil du læse eller bidrage til det digitale medie Humtech Impact?
Humtech Impact er journalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder, audio og video. Humtech Impact er skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech.
CO-Lab og bidrag
Det digitale medie Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Artikelbidrag, lyd eller video kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto via bidragsformularen her.
Comments