top of page
Søg
  • Forfatters billedeGrith Okholm Skaarup

Når vi øger vores menneskelige bevidsthed, gør vi for alvor vores aftryk mærkbare



Det kræver dedikation at omlægge verden, så den sætter medmenneskelighed forrest og sætter positive aftryk for næsten. Men vi behøver ikke lægge alle mål om produktivitet og effektivitet på hylden.


Af Grith Okholm Skaarup


Vi kan ikke komme udenom, at en stor del af samtalerne omkring vores virksomheder handler om de grønne eller røde tal på bundlinjen. Hvordan vækster vi? Kan vi effektivisere vores produktion? Og hvordan skaber vi mere værdi for virksomheden selv?

Men hvad nu hvis vi vendte modellen om, og i stedet spurgte: Hvordan sætter vores virksomhed det bedst mulige aftryk i verden for andre? For som verden ser ud nu, så kalder vores udfordringer på formålsrettede løsninger - og her kan virksomheder sagtens sætte smæk på væksten med udgangspunkt i det gode aftryk og med øje for medmennesket.


Og der er flere danske virksomheder, der er startet med dette udgangspunkt. For eksempel online vibratorbutique og community Klub Venus, der vil bryde med tabuerne omkring sex og onani. Eller det danske tøjmærke Copenhagen Cartel, der syr deres bade- og fitnesstøj af stof lavet af fiskenet, der ellers ville blive efterladt i verdenshavene. Eller Dansk Design Center, der giver deres ansatte mulighed for at ændre arbejdsområde en gang om året, så det gode arbejdsliv forbliver i fokus - de giver endda deres ledere mulighed for at fralægge sig titlen som leder efter et år, hvis de ikke selv mener, at det er i den rolle, de trives.


Humtech - Grith Okholm Skaarup - ledelse - trends - mennesker - tech - aftryk - futurework - arbejdsliv - livsdesign - rådgivning - videnformidling - board - digitalisering - lederskab - fællesskab

Øget menneskelig bevidsthed

Missionen for disse virksomheder er klar: deres aftryk skal være positivt og mærkbart for medmennesket.

De har kigget på vores fælles verden, set et problem og forsøgt at ændre det til det bedre - samtidig med at deres mål er vækst og grønne tal. Men det er ikke der, visionen er startet. Man kan kalde det, de tre firmaer og deres missioner udviser, for en øget menneskelig bevidsthed.


Et begreb vi i den grad har brug for i dag, hvor teknologiens udvikling, klimaets svedetur og de kloge problemknusere aldrig får en pause.


“På de helt store linjer er vi ved at skabe et samfund, der er bedre, fordi vi har et andet niveau af bevidsthed. Og her er det relevant at spørge sig selv, hvilket organisations design understøtter arbejdet med en højere menneskelig bevidsthed?”


Vi har så længe, som vi kan huske, skulle tage stilling til, hvordan vores verden udvikler sig - og vi har hele tiden skulle beslutte os for, hvilket aftryk vi vil sætte fremadrettet. Skal vi lade stå til? Eller skal vi sætte medmenneskeligt aftryk?

Præcis dette snakkede jeg med CEO ved Dansk Design, Christian Bason, om i min podcastserie Aftryk. Her kom han ind på de beslutninger, vi kollektivt har taget i fortiden. Blandt andet, at vi ikke vil slå vores børn, at mennesker af samme køn sagtens kan skabe en familie sammen, og at man gerne må indrømme, at titlen som leder ikke var drømmen alligevel: “På de helt store linjer er vi ved at skabe et samfund, der er bedre, fordi vi har et andet niveau af bevidsthed. Og her er det relevant at spørge sig selv, hvilket organisations design understøtter arbejdet med en højere menneskelig bevidsthed?”


Så lad mig give spørgsmålet videre: Hvad vil du og din virksomhed gøre for at øge jeres egen menneskelige bevidsthed og samtidig se grønne tal på bundlinjen?


Måske kan I finde inspiration i min samtale med Christian Bason her på Humtech.dk, på Spotify eller ApplePodimo.


Find episoden fra Aftryk her.


Se Aftryk 03: Christian Bason - Design af fremtidens organisation.

Om aftryk gennem design, formåls- og fællesdrevet organisering.

MØD MEDMENNESKET Christian Bason i en samtale om at sætte aftryk gennem design som skaberkraft. Om hvordan vi designer fremtidens organisationer og tværgående samarbejder. Om selv at prøve kræfter med selvledelse og formålsdrevet og fællesdrevet virksomhed - gennem en radikal demokratisering af egen organisation og ledelse ud fra menneskesyn.



Foredrag om fremtidens lederskab

Du kan også gøre ligesom flere hundrede andre ledere fra landets førende virksomheder, der har hørt mit foredrag om fremtidens bevidste lederskab. Find Humtechs foredrag her.

Er du interesseret i et foredrag eller en workshop, så kan du finde flere på forlagsportalerne ARTE booking eller Youandx. Her kan du for eksempel finde foredraget Humant lederskab eller workshoppen Sæt Aftryk.

Vil du læse eller bidrage til onlinemagasinet Humtech Impact?

Humtech Impact er videnjournalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder, audio og video. Humtech Impact er skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech.


CO-Lab og bidrag

Onlinemagasinet Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Artikelbidrag kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto til: info@humtech.dk

bottom of page