top of page
  • Forfatters billedeGrith Okholm Skaarup

Fertilitetsmarkedet er et kommercielt guldæg

Fertilitetsindustrien til nedfrysning af æg og fertilitetsbehandlinger er i enorm vækst og går lige nu i retning af øget privatisering. Det kan koste både samfund og kvinder dyrt, når regning og rådgivning fra private tilbud ender hos det offentlige, mener ledende overlæge fra Rigshospitalets fertilitetsafdeling Anja Bisgaard Pinborg.


Af: Grith Okholm Skaarup


Kling, kling, pengene ruller ind i den private fertilitetsindustri, der af analyseinstituttet Fortune Business Insight  anslås en værdiansættelse fra 17 mia. dollars i 2018 til 39 mia. dollars i 2026 og som får startups med fertilitetstilbud som særligt ægnedfrysning til at knopskyde som aldrig før. Udviklingen accellererer internationalt med USA i front, men ses også herhjemme, påpeger førende fertilitetslæge fra Rigshospitalet Anja Bisgaard Pinborg.  “Det er en kæmpe forretning og industri. Før ville man hjælpe de barnløse, nu skal man så ligesom finde på nogle nye indikationer. Der er meget store økonomiske kræfter i her. Derudover er langt hovedparten af de private klinikker i Danmark ikke mere ejet af de personer, som var med i det fra starten, og som vi har kendt og taget vores uddannelse sammen med”, siger hun og fortsætter: “De klinikker er nu ejet af udenlandske kapitalfonde, og de ser et kæmpe marked i det her”. 

Hun oplever, at fertilitetsmarkedet i en dansk kontekst derfor ændrer karakter i disse år til at blive mere og mere privatiseret og potentielt dårligere, fordi de primært er motiveret af økonomisk vækst.


 “Det er en kæmpe forretning og industri. Før ville man hjælpe de barnløse, nu skal man så ligesom finde på nogle nye indikationer. Der er meget store økonomiske kræfter i her. Derudover er langt hovedparten af de private klinikker i Danmark ikke mere ejet af de personer, som var med i det fra starten, og som vi har kendt og taget vores uddannelse sammen med” professor, overlæge og leder af Rigshospitalets Fertilitetsafdeling Anja Bisgaard Pinborg


Behov for rådgivning til fertilitetshjælp 

Anja Bisgaard Pinborg er bekymret for den udvikling i øget privatisering og kommercialisering på fertilitetsområdet, som hun oplever også tager fart i Danmark. Hun frygter, at kvinderne ikke tager beslutninger på et oplyst grundlag, når de f.eks. benytter virksomhedernes eller de privates tilbud eller bliver fanget ind af markedsføring. Hun har ikke tiltro til, at virksomhederne tager opgaven om tilstrækkelig oplysning, uddannelse og rådgivning på sig, fordi det handler om, at de kan tjene penge ved at fastholde kvindelige medarbejdere længere og også i de fertile år. Desuden peger hun på, at kvinder i fertilitetsbehandling ofte er sårbare og oplever både psykiske og fysiske bivirkninger, som virksomhederne ikke altid har et apparat til at håndtere. Fagleder for politisk-juridisk analyse Morten Eisensee fra Dansk Industri fortæller, at de hos DI endnu ikke har oplevet henvendelser fra deres medlemsorganisationer om ægnedfrysning som frynsegode: “Jeg tror til dels, det skyldes, at vores samfundsindretning er anderledes end i mange andre lande, fordi vi har et system, hvor der grundlæggende er forståelse forat få børn - og hvor det at have plads til børn også er en del af arbejdslivet. Så derfor oplever vi det som et mindre problem i Danmark”, siger han og peger på, at det også er et muligt scenarie, at det bare ikke er kommet til landet endnu.


“Det er et initiativ, som er nødt til at udspringe fra medarbejderen. Ellers er det efter min opfattelse en helt utidig indblanding fra arbejdsgiverens side at begynde at sige, vi har den her mulighed til dig, som vi gerne vil tilbyde. Det er her modellen hurtigt får klang af, at der skulle være en eller anden arbejdsgiverinteresse i at udsætte kvinders graviditet, personalejurdisk chef ved DI, Morten Lind Eisensee


Forsikringer versus frynsegoder

Anja Bisgaard Pinborg mener, at der er tendenser, der peger på, at det er på vej, fordi der er pres fra de kommercielle interesser. Hun ser generelt, at fertilitetsområdet går i en mere privatiseret retning og peger på, at det bl.a. kan ses ved, at DI stiller krav til behandlingsgaranti for området ved at indføre behandlingsforsikringer som vi kender det fra mange virksomheders helbredsforsikringer i dag:

“Det vil trække kronerne ud af det offentlige over i det private på fertilitetsområdet”, siger hun, der mener, at det handler om at kapitalfondene skal have penge hjem for de klinikker, de har betalt, og at det bliver en dyr regning for det offentlige, når de bagefter skal betale, fordi de private tilbud er dyrere. Hun fortæller også, hvordan  mange klinikker i dag tilbyder “Add-ons” til fertilitetsbehandling, som koster ekstra, og hvor det er bevist, at det kun er 2 ud af 38 Add-ons, hvor det kan påvises, at det har en øget effekt til, at det ender i en graviditet.


Morten Lind Eisensee fra DI mener, at det er for medarbejdernes bedste at få behandlings-forsikringerne. Han ser ikke et øget pres eller etiske dilemmaer i forhold til forsikringerne: “Det er stadig noget, vi har en armslængde til på den måde, at det er behandlingstilbud, som ligger i en samlet forsikringspakke, man kan købe. Så hvis ægudtagningen lå som en integreret del af den behandlingsforsikring, som ligger i min pensionsordning, så ville jeg sige, ‘knock yourself out’, så er det fint nok”, siger han. Han peger på, at det er langt fra en model om, at arbejdsgiveren skal udrede det uden for en forsikringsordning ved at have penge op ad lommen til at lave ægudtagninger og nedfrysninger, som han mener er fremmed fra det system, vi kender i Danmark og fra vores samfundsmodel. Han mener også, at det er essentielt, at det er medarbejderne selv, der efterspørger frynsegodet om ægnedfrysning:

“Det er et initiativ, som er nødt til at udspringe fra medarbejderen. Ellers er det efter min opfattelse en helt utidig indblanding fra arbejdsgiverens side at begynde at sige, vi har den her mulighed til dig, som vi gerne vil tilbyde. Det er her modellen hurtigt får klang af, at der skulle være en eller anden arbejdsgiverinteresse i at udsætte kvinders graviditet, siger Morten Lind Eisensee.


“Det vil trække kronerne ud af det offentlige over i det private på fertilitetsområdet”, professor, overlæge og leder af Rigshospitalets Fertilitetsafdeling Anja Bisgaard Pinborg


Markedsføring i milliardindustri

I følge sociolog Lucy Van de Wiel fra Cambridge University er der en aktuel udvikling i gang i fertilitetsindustrien, der er drevet af en markedsføring, der lukrerer på frygt, som hun beskriver i bogen Freezing Fertility fra 2020. En tendens, der stadig er aktuel i klinikkernes onlineannoncering. Særligt i USA er der markedsføring fra klinikkerne med slagtilbud og slogans om ligestilling og mulighed for at fryse fremtiden og tage ejerskab over egen krop.


I Danmark er området underlagt strammere krav til markedsføring, der er med til forhindre kampagnerne i at opnå ligeså stor opmærksomhed.


“Jeg følte, at det var ligesom en salgspitch, der skulle indgyde frygt i mig om, at hvis jeg ikke gjorde det lige nu med IVF, og hvis jeg blev ved med at forsøge, så ville det være for sent. Det var den der: Google betaler for det så: go for it”, tidl. Google-manager.


Ét fertilitetsforløb til 260.000 kr.

En tidligere NYC-Google-manager har været i techbranchen i 15 år og oplever i dag at blive mødt af en ‘meget aggresiv markedsføring på fertilitetsområdet’. Hun fortæller om kampagner på sociale medier fra nye klinikker med slagtilbud om halv pris og handling nu og her. Hun er selv skeptisk overfor de billige alternativer, der er skudt op i den seneste årrække og stiller spørgsmålstegn ved, om kvaliteten ved de nye billigere klinikker er den samme som de mere etablerede. I 2019 fik hun selv betalt fertilitetsbehandling gennem Google og var da meget bevidst om at vælge den veletablerede fertilitetsklinik ved New York University. Et enkelt forløb, der kostede Google, hvad der svarer til 260.000 kr.


“Jeg havde ikke tiltro til de billige alternativer og deres insisterende markedsføring”, siger hun. Det skyldtes også hendes første møde med en privat fertilitetsklinik, som stod på listen af klinikker ved Googles fertilitetstilbud. Hun havde kun forsøgt at blive gravid nogle måneder forinden, men var endt med at abortere. Nu skulle en privat klinik fra Googles liste af tilbud undersøge hendes fertilitet, ligesom en nær kollega fra Google havde fået gjort det på firmaets regning ved en gynækolog i England. Hendes egen oplevelse blev dog mindre positiv end kollegaens. I stedet for blot at undersøge hende pressede klinikken hårdt på for, at hun straks gik i gang med et IVF-forsøg via reagensglasbehandling:


“Jeg følte, at det var ligesom en salgspitch, der skulle indgyde frygt i mig om, at hvis jeg ikke gjorde det lige nu med IVF, og hvis jeg blev ved med at forsøge, så ville det være for sent. Det var den der: Google betaler for det så: go for it”, siger hun.


Et år efter fik hun en datter på naturlig vis og er derfor i dag ekstra skeptisk over for klinikkens evaluering om, at hun straks skulle gå i gang med reagensglasbehandling via IVF, hvis det overhovedet skulle lykkes for hende.


Den tidligere manager i Google har ønsket at være anonym, fordi hun frygter at tale åbent i forhold til Google, der betalte for hendes fertilitetsbehandlinger. (Humtech Impact kender den anonyme kvindes fulde navn og identitet.) 


PODCASTEN FERTILITET PÅ FRYS

Fertilitet på Frys: Et kommercielt guldæg eller et skridt mod ligestilling?


Vi dykker i podcasten her ned i det kontroversielle emne inden for virksomheders personalegoder: tilbuddet om at betale for at fryse vores fertilitet. Vi ser nærmere på, hvordan praksissen opstod i Silicon Valley i 2014 og nu er spredt til Europa og også Danmark. Vi stiller spørgsmålet: Er det virkelig et skridt mod ligestilling, som virksomhederne hævder, eller er det blot et økonomisk incitament?

Med tidligere medlem af Det Etiske Råd, professor og førende fertilitetslæge ved Rigshospitalet Anja Bisgaard Pinborg om hendes syn på denne praksis og dens konsekvenser.

Vi får også indblik fra Daniel Käfer, tidligere landechef for Facebook i Danmark, der deler sin oplevelse af, hvordan initiativer blev rullet ud, og hvordan de blev modtaget af medarbejderne og kan påvirke rekruttering og fastholdelse af kvindelige talenter i tech-industrien.




Aktuelle og skræddersyede oplæg til dig

Vil du være klogere på menneskelige behov i den teknologiske tidsalder? Så kan du booke aktuelle og skræddersyede foredrag og workshops med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup her eller finde alle ydelser samlet her. Grith Okholm Skaarup stiller også op som ekspert i menneskelige behov i teknologiske forandringer. Læs mere om ekspertiseområder til presse, debat mm. her.


Grith Okholm Skaarup står bag den undersøgende journalistik om virksomheder, der fryser kvinders æg som et frynsegode, og gik ud med historien i Kristeligt Dagblad 2. april 2024, hvorefter den gik viralt i alle medier.


Hun har særligt tre kasketter på, hvor hun kan bidrage og gerne stiller op på feltet:


🧢#1: Journalist bag historien, der har undersøgt, belyst og eksponeret når kvinder fryser deres æg som et virksomhedsbetalt frynsegode. Ved at have dykket ned i forskning, data og gennemført en lang, lang række interviews med eksperter, parts- og erfaringskilder i tech, sundhed, fertilitet, køn, bioetik, retsfilosofi, ledelse, jura og erhvervsliv både herhjemme og i techledende firmaer globalt.


🧢#2: Leder og rådgiver med tyve års erfaring i det private erhvervsliv med også medarbejdergoder og tiltag til bl.a. talentpleje og -tiltrækning, rekruttering og fastholdelse, branding og omdømme - og også i tværgående strategiske fokus for ligestilling, inklusion og diversitet. I dag som CEO og stifter af Humtech og medlem af en lang række bestyrelser og advisory boards inden for særligt health og tech og med speciale i fremtidens ledelse og arbejdsliv.


🧢#3: Mor til en dreng på 10 år skabt med fertilitetshjælp ved IVF-reagensglasbehandling i det offentlige efter års kamp med ufrivillig barnløshed. Vores æg på frys, der gik til grunde ved optøning. Og en pige på i dag 5 år, som blev til med selvbetalt ICSI-behandling i det private. ICSI som for de ikke indforståede er en af de sidste muligheder, når den er gal med fertiliteten hos både far og mor, som tilfældet var hos os. 


Ræk ud for viden og erfaring på feltet - i panel, debat, oplæg, journalistik eller rådgivning: grith@humtech.dk


Vil du læse eller bidrage til det digitale medie Humtech Impact? 

Humtech Impact er journalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder, audio og video skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech. 


CO-Lab og bidrag

Det digitale medie Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Artikelbidrag, lyd eller video kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto via bidragsformularen her.




Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page