top of page
  • Forfatters billedeGrith Okholm Skaarup

A og B-hold: Fremtidens fertilitet på frys er forbeholdt de få

Der er globalt opstået en millardindustri med virksomheder og fertilitetsklinikker, der tilbyder kvinder at fryse deres æg. Flere frygter, at hjælp til reproduktion og familieforøgelse dermed bliver forbeholdt de få: Dem, der har råd - eller har det rette job.


I 2012 frigav American Society for Reproductive Medicine ægnedfrysning fra ‘eksperimentel’ behandling til en mulighed i kommercielt brug. Indtil da var ægnedfrysning kun forbeholdt kvinder ved medicinske årsager som f.eks. kritisk sygdom, hvilket stadig er tilfældet i det offentlige i Danmark, mens ægnedfrysning gennem egenbetaling i det private er i hastig vækst.

Anja Bisgaard Pinborg, der er professor og ledende overlæge ved Rigshospitalets fertilitetsafdeling ser en markant stigning i efterspørgslen om rådgivning i social ægnedfrysning i takt med, at de private tilbud er vokset eksplosivt. Hun frygter en udvikling, hvor fertilitetshjælp i stadig større grad bliver for dem, der har råd gennem de private tilbud. Via egenbetaling eller som virksomhedsfrynsegode for de få priviligerede.

“Man risikerer at skabe et A og B-hold. Det er der jo i den grad i England. Der koster én behandling op mod 50.000 kr., og det har almindelige englændere ikke råd til. Så der er et A og B-hold der," Anja Bisgaard Pinborg, professor og ledende overlæge ved Rigshospitalets fertilitetsafdeling.


Jo flere af de internationale virksomheder, der kreativt omgår de her muligheder, jo mere ulige et samfund får vi skabt på feltet, ligesom det i høj grad er tilfældet i England og USA, mener hun: 

“Man risikerer at skabe et A og B-hold. Det er der jo i den grad i England. Der koster én behandling op mod 50.000 kr., og det har almindelige englændere ikke råd til. Så der er et A og B-hold der. Det er jo en kæmpe del, som er så fattige, at de aldrig vil have råd til fertilitetsbehandling. Og det er det samme i USA. Der koster en fertilitetsbehandling 100.000 kr.”


“Det skaber jo i en eller anden forstand et A og et B-hold, men den ulighed er ikke nødvendigvis moralsk dårlig, for alternativet kan være to B-hold,” siger Thomas Søbirk Petersen", RUC-professor i bioetik og retsfilosofi, Thomas Søbirk Pedersen.


Alternativet er måske to B-hold

Professor i bioetik og retsfilosofi  ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen mener, at den strukturelle ulighed med et A og B-hold, måske nok er skidt, men kunne være værre med to B- hold: “Det skaber jo i en eller anden forstand et A og et B-hold, men den ulighed er ikke nødvendigvis moralsk dårlig, for alternativet kan være to B-hold,” siger Thomas Søbirk Petersen.

Han peger på, at der i de lande med private virksomheder, der tilbyder frynsegoderne, så trods alt er nogen, der har mulighed for at få adgang til assisteret reproduktion, som måske faktisk ikke havde råd til det før, hvor de var ansat i en anden virksomhed eller ikke havde noget arbejde: “Så der er noget urimeligt ved det, og det ville være optimalt, hvis alle havde adgang til det. Men i de lande, hvor alle ikke har adgang, der er det trods alt bedre, at der er nogen kvinder, der har den her mulighed, end at ingen kvinder har muligheden”, tilføjer han. Han fremhæver, at det er den offentligt finansierede fertilitetshjælp ved barnløshed i Danmark, der gør, at det ikke kun er forbeholdt velstillede folk at få hjælp til at skabe en familie. “Det er nok den forskel, der gør det mindre attraktivt for danske virksomheder at tilbyde frynsegoderne”, siger han. 


"De selvstændige kunne godt være B-holdet, hvor man måske udskyder at få børn og til sidst ikke tør eller ikke har råd til ægnedfrysning eller lignende. A-holdet, bliver så dem, der er ansat i de større virksomheder, der tilbyder alle de her ting. Det kunne jeg godt frygte”, Tidligere Country Manager fra Facebook Norden Daniel Käfer.


A- og B-hold uden reelle frie valg

Tidligere Country Manager fra Facebook Norden Daniel Käfer oplever en udvikling med et stadigt større skel mellem dem, der er en del af den rette virksomhed, og dem, der ikke er: “De selvstændige kunne godt være B-holdet, hvor man måske udskyder at få børn og til sidst ikke tør eller ikke har råd til ægnedfrysning eller lignende. A-holdet, bliver så dem, der er ansat i de større virksomheder, der tilbyder alle de her ting. Det kunne jeg godt frygte”, siger Daniel Käfer. Han mener, at der burde sættes ind for bedre at sikre de medarbejdere, der falder uden for de store virksomheders fertilitetspakker og foreslår bl.a. skattefradrag på opsparing til fertilitetshjælp. Samtidig ser han et dilemma i mellem ikke at have et frit valg uanset, hvad man vælger: Fordi der enten er en afhængighed af virksomhedens frynsegoder - eller af ikke at kunne foretage frie valg på området uden hjælp fra virksomhedernes frynsegoder.


Ægnedfrysning er kutyme i techbranchen

En techmanager, der har været i branchen i flere årtier og arbejdet i flere europæiske lande hos forskellige techgiganter, fortæller, at fertilitetsfrynsegoderne med bl.a. social ægnedfrysning i dag er udbredt i langt den største del af techindustrien. 

Ikke kun i de store internationale virksomheder, men også som tilbud i mindre techorganisationer, der ønsker at konkurrere om de bedste medarbejdere. Hun fortæller om teams i techvirksomhederne, der udelukkende arbejder med at undersøge og måle sig op imod øvrige tech-konkurrenters tilbud for at kunne være konkurrencedygtige og skille sig positivt ud. I hendes optik er muligheden for, at kvinder kan fryse deres æg et godt frynsegode. For hun har oplevet den popularitet, det havde blandt hendes kvindelige kolleger, siger hun og fortsætter: Derfor er fertilitetstilbuddene med til at fremme lige muligheder, fordi mange kvinder uden virksomhedernes hjælp, måske ellers ikke ville have råd til at få børn.


Kvinden har ønsket at være anonym, fordi hun ikke ønsker at kunne forbindes til noget om fertilitetsfrynsegoderne, som hun oplever, trods deres store udbredelse i techbranchen, stadig er forbundet med stor tabuisering. (Humtech Impact kender hendes fulde navn og identitet.)





















PODCASTEN FERTILITET PÅ FRYS

Fertilitet på Frys: Hvad er prisen i det grænseløse arbejdsliv?


Vi dykker i podcasten her ned i det kontroversielle emne inden for virksomheders personalegoder: tilbuddet om at betale for at fryse vores fertilitet. Vi ser nærmere på, hvordan praksissen opstod i Silicon Valley i 2014 og nu er spredt til Europa og også Danmark. Vi stiller spørgsmålet: Er det virkelig et skridt mod ligestilling, som virksomhederne hævder, eller er det blot et økonomisk incitament?

Med personalejurdisk chef, Morten Lind Eisensee fra Dansk Industri, der giver os indsigt i, hvorvidt dette fænomen har tag i Danmark og de juridiske og sociale implikationer af en sådan praksis. Vi taler også med forfatter og kønsekspert Birgitte Baadegaard, der ser kritisk på virksomhedernes motivationer bag tilbuddene om fertilitetsbehandling og advarer om risikoen ved at reducere kvinders fertilitet til en handelsvare og understreger vigtigheden af de etiske overvejelser i debatten.




Aktuelle og skræddersyede oplæg til dig

Vil du være klogere på menneskelige behov i den teknologiske tidsalder? Så kan du booke aktuelle og skræddersyede foredrag og workshops med stifter af Humtech Grith Okholm Skaarup her eller finde alle ydelser samlet her. Grith Okholm Skaarup stiller også op som ekspert i menneskelige behov i teknologiske forandringer. Læs mere om ekspertiseområder til presse, debat mm. her.


Grith Okholm Skaarup står bag den undersøgende journalistik om virksomheder, der fryser kvinders æg som et frynsegode, og gik ud med historien i Kristeligt Dagblad 2. april 2024, hvorefter den gik viralt i alle medier.


Hun har særligt tre kasketter på, hvor hun kan bidrage og gerne stiller op på feltet:


🧢#1: Journalist bag historien, der har undersøgt, belyst og eksponeret når kvinder fryser deres æg som et virksomhedsbetalt frynsegode. Ved at have dykket ned i forskning, data og gennemført en lang, lang række interviews med eksperter, parts- og erfaringskilder i tech, sundhed, fertilitet, køn, bioetik, retsfilosofi, ledelse, jura og erhvervsliv både herhjemme og i techledende firmaer globalt.


🧢#2: Leder og rådgiver med tyve års erfaring i det private erhvervsliv med også medarbejdergoder og tiltag til bl.a. talentpleje og -tiltrækning, rekruttering og fastholdelse, branding og omdømme - og også i tværgående strategiske fokus for ligestilling, inklusion og diversitet. I dag som CEO og stifter af Humtech og medlem af en lang række bestyrelser og advisory boards inden for særligt health og tech og med speciale i fremtidens ledelse og arbejdsliv.


🧢#3: Mor til en dreng på 10 år skabt med fertilitetshjælp ved IVF-reagensglasbehandling i det offentlige efter års kamp med ufrivillig barnløshed. Vores æg på frys, der gik til grunde ved optøning. Og en pige på i dag 5 år, som blev til med selvbetalt ICSI-behandling i det private. ICSI som for de ikke indforståede er en af de sidste muligheder, når den er gal med fertiliteten hos både far og mor, som tilfældet var hos os. 


Ræk ud for viden og erfaring på feltet - i panel, debat, oplæg, journalistik eller rådgivning: grith@humtech.dk


Vil du læse eller bidrage til det digitale medie Humtech Impact? 

Humtech Impact er journalistik om menneskelige behov i en teknologisk tidsalder - formidlet i tekst, billeder, audio og video skabt af kommunikatører og journalister ved Humtech. 


CO-Lab og bidrag

Det digitale medie Humtech Impact bringer også gæsteindlæg inden for det redaktionelle område eksistens, teknologi, lederskab, arbejdsliv og livsdesign. Artikelbidrag, lyd eller video kan sendes sammen med kontaktinfo og portrætfoto via bidragsformularen her.

Comments


bottom of page